Det relativt flade landskab og den gode ler i undergrunden har de sidste 150 år trukket en række kunstnere og kunsthåndværkere til kommunen. Landskabets tilsyneladende enkelhed har givet stor inspiration til en række anerkendte kunstnere.
Jens-Flemming Sørensens skulptur "Uden Titel" fra 1980. Af Nana Reimers/Trap Danmark, 2018.
Begrænset anvendelse
Billedkunst i Høje-Taastrup Kommune
Kunstinstitutioner
Kulturcenteret i Taastrup og Hedehuset i Hedehusene har jævnlige særudstillinger med dansk samtidskunst. Der lægges også vægt på lokale kunstnere. Udstillingerne arrangeres af kunstforeningen Humlen i Hedehusene og Taastrup Kunstforening i Taastrup. Kunstforeningen Foyeren blev oprettet i 2004 og holder særudstillinger i Taastrup Idræts Center. Værker af L.A. Ring fra perioden i Baldersbrønde kan ses i Taastrup på Blaakildegaard, hvor Byhistorisk Samling og Arkiv har til huse.
Kunstnere
L.A. Rings maleri Runesten ved Roskilde Landevej fra 1912 har Høje Taastrup-stenen, som arkæologen J.J.A. Worsaae lod opstille i 1851, i forgrunden som et billede på fortiden. Den står ved vejen, der både reelt og symbolsk løber ind i billedet og mødes med den nye tids vej m. telefonledningerne. Sammen fortsætter de ud i horisonten. Fortiden, nutiden og fremtiden er samlet i et vinterbillede. I 1924 blev runestenen flyttet til Ansgarkirken i Hedehusene, hvor den står i dag. Billedet er i privateje.
Maleren L.A. Ring boede i den gamle skole i Baldersbrønde i perioden 1902‑14, og med symbolismen og socialrealismen i penslen fik han malet adskillige hovedværker. Fra disse år er der katalogiseret 227 værker, hvoraf de 172 er malet inden for en radius af 300 meter fra hjemmet. På Blaakildegaard ses 13 af L.A. Rings værker fra perioden. Maleren Ludvig Find overtog huset efter Ring, men hans hovedværker ligger i årene før tiden i Baldersbrønde. En del meget naturalistiske værker af Peder Mønsted er fra Høje Taastrup og Fløng.
Billedhuggeren Stine Ring Hansen er opvokset i kommunen, og med sine H.C. Andersen-skulpturer udførte hun i 1990’erne en række opgaver med kunst i det offentlige rum i hele landet. Hendes udgangspunkt er kærligheden til livet i de spirende vækster og væsener. Graffitikunstneren med pseudonymet HuskMitNavn er født i Taastrup, og hans arbejder kan ses både i det offentlige rum og på museer.
Kunst i det offentlige rum
Bjørn Nørgaards Torstårn fra 1986.
Kommunen har siden 1970’erne købt kunstværker til det offentlige rum gennem Kulturelt Samråd. Rådet er et bredt sammensat udvalg af kulturinteresserede personer med et fast årligt tilskud til erhvervelse af kunst til kommunen. Samtidig er der fokus på kunstforståelse og kreativitet for unge. I 2015 fremstillede elever fra Reerslev Skole i samarbejde med billedhuggeren Stine Ring Hansen eksempelvis skulpturen Fællesskab, som er placeret foran Reerslev Forsamlingshus.
Blandt de opstillede skulpturer er Steffen Lüttges værk Kulturskulptur (2002), Jørgen Hansens Fang Bolden (1997), Stine Ring Hansens Konen med æggene (2005) samt et par af Paul Gernes’ fine stenskulpturer fra 1983. Til Fritidscentret i Hedehusene har billedhuggeren Kirsten Ortwed skabt en skulpturgruppe i bronze bestående af de tre værker Lille dansker, Pind og Skulptur med huller fra 1988.
Et hovedværk i Bjørn Nørgaards produktion er det 26 meter høje Torstårn fra 1986 placeret lige syd for Høje Taastrup Station.
Foran Medborgerhuset på Taastrup Hovedgade står en skulptur af Jens-Flemming Sørensen, Uden titel fra 1980, opstillet 1984‑85. Bronzeskulpturen består af to former, en pyramide og en kugle, der er stødt sammen, så de mødes i et kaotisk mellemrum.
Kunsthåndværk og design
På grund af de rige forekomster af ler i områdets undergrund har både teglværker, adskillige virksomheder og enkeltpersoner haft væsentlige produktioner af keramik. Allerede i 1872 udstillede landets største teglværk, Hakkemose Teglværk, keramiske værker på den store industri- og kunstudstilling i København. De fik dog en hård medfart i Tidsskrift for Kunstindustri, som kaldte vaserne for »mest tarvelig[e], endog ganske utilladelig tarvelig[e]«. Meget bedre gik det ikke teglværkets og andres produktioner helt op til omkring 1910.
Da keramiker Martin Mortensen købte Taastrup Lervarefabrik i 1907, kom den moderne og tidssvarende keramik til kommunen, og i dag regnes hans skønvirke-værker blandt landets ypperste. Fra 1934 lejede Lars Syberg sig ind, og dermed indledtes en lang produktion af Lars Sybergs keramik med serier af især blomster og dyr. Den udlærte typograf Bjørn Wiinblad begyndte i 1943 at beskæftige sig med keramik. Han kom i forbindelse med Lars Syberg, der lod Wiinblad dekorere de meget store fade, som værkstedet drejede. To år senere åbnede Bjørn Wiinblad sin første udstilling med keramiske arbejder, alle udført på Lars Sybergs værksted.
I samme periode åbnede brødrene Esbern og Lauge Larsen Eslau Keramik (1944). Efter nogle år med egne produktioner fik de i begyndelsen af 1950’erne kontakt til Jens H. Quistgaard, som designede reklameaskebægre. Carlsberg fik fx fremstillet godt 300.000 stk. Samarbejdet udviklede sig til, at Eslau indgik i et amerikansk eksportfremstød under mærket Dansk Design. En af de største salgssucceser var keramikstellet Flamestone, som Quistgaard betingede sig skulle fremstilles hos Eslau.
I kort afstand fra Eslau oprettede kunstneren Per Linnemann-Schmidt Palshus Keramik (1949‑69), som havde flere kunstnere tilknyttet. Wiinblad købte værkstedet i 1971, og han fortsatte i de følgende ti år produktionen. Blandt de større opgaver var en totalindretning af The Flowerpot Restaurant i Chicago, USA.
Videre læsning
Læs mere om kultur i Høje-Taastrup Kommune
Læs også om
- Kulturhistoriske museer og kulturarv i Høje-Taastrup Kommune
- Litteratur i Høje-Taastrup Kommune
- Musik og dans i Høje-Taastrup Kommune
- Teater i Høje-Taastrup Kommune
Se alle artikler om Monumenter og mindesmærker
Se alle artikler om Billedkunst
