På Vallensbæk Ridecenter finder man en af Danmarks største og mest moderne spring- og dressurbaner. Ud over rideundervisning bliver her afholdt både internationale og nationale stævner.
.

Vallensbæk Kommune har flere store grønne områder. Dels ligger en stor del af kommunen i en af Fingerplanens grønne kiler, dels danner Store Vejleådal, heriblandt Vallensbæk Sø og Vallensbæk Mose, kommunens sydvestlige grænse op mod Ishøj Kommune helt til Strandparken i syd.

Kilen rummer åbne landbrugsarealer, kirkegårdsarealer og en mosaik af forskellige rekreative anlæg, bl.a. golfbane og ridecenter. Nyere grønne områder som Skovmosen med stier og gangbroer er også en del af oversvømmelsessikringen og kan ved kraftig regn omdannes til vådområde.

Vallensbæk Ridecenter og park er udformet af landskabsarkitekt Charlotte Skibsted i 1991. Centralt i hestesportscenteret ligger et stort baneanlæg, som omgives af et trækranset voldanlæg. Hertil føjer sig et net af ridestier, lunde og krat.

Videre læsning

Læs mere om byer i Vallensbæk Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur