Vallensbæk Mose

Kvan har været dyrket som grøntsag og lægeplante siden middelalderen. Plantens stængler blev spist som blegselleri, syltet i eddike og sukker eller brugt til at sætte smag på brændevin. I Danmark findes både fjeldkvan og strandkvan, om end fjeldkvan formentlig er forvildet fra dyrkning. Som navnet antyder, vokser strandkvan især langs kysterne, men findes også på de ferske enge i Vallensbæk Mose.
.
Med sine bagkropskroge har hannen af rødøjet vandnymfe et fast greb om hunnen. Parret flyver udmærket i tandem, og selv om hunnen kravler langt ned under vandet for at bore sine æg ind i vandplanternes stængler og blade, slipper han hende ikke. Først når parring og æglægning er veloverstået, får hunnen atter sin frihed. Rødøjet vandnymfe er på vingerne fra maj til august og kan bl.a. ses ved Vallensbæk Sø.
.

Oprindelig var Vallensbæk Mose et stort eng- og moseområde, som strakte sig langs nordøstsiden af Store Vejleå fra Albertslund til den nuværende Køge Bugt Motorvejen. Tidligere dækkede Vallensbæk Mose næsten hele Vallensbæk Kommunes andel af Store Vejleådal. Siden er mosens areal blevet betydeligt indskrænket af tørvegravning, afvanding, opdyrkning og infrastruktur. I 1937 blev Store Vejleås løb forlagt mod vest og det gamle løb erstattet af en afvandingsgrøft. En del af mosen fungerede som losseplads ca. 1960‑72, blev siden til golfbane og er i dag en park. Derudover blev Vallensbæk Sø og Tueholmsøen etableret 1971‑72 som regnvandsbassiner i den nordlige del af mosen. Den sidste rest af den oprindelige Vallensbæk Mose ligger i dag i området syd for Vallensbæk Sø, selv om der er en vis forvirring om afgrænsningen; ikke mindst fordi I/S Vallensbækmose også kalder det område, som de driver ved Tueholmsøen og Vallensbæk Sø, for Vallensbæk Mose.

I dag dækkes Vallensbæk Mose af eng, mose, pilekrat, rørsump og småsøer. Indtil midten af 1900-tallet rummede mosen også fine ekstremrigkær med sjældne planter som mygblomst og melet kodriver. De er for længst forsvundet, og de største botaniske sjældenheder udgøres i stedet af bl.a. stor gyvelkvæler, knoldet mjødurt, gul frøstjerne, pilealant, kløvkrone og strandkvan. Ynglefuglene omfatter især småfugle som nattergal, stillits, grønirisk, bogfinke og gransanger. Om efteråret og vinteren raster en del grågæs og canadagæs samt forskellige andefugle og rovfugle i mosen.

Området der ligger lige syd for motorvejsudfletningen, er formgivet af tegnestuen Ginman, Harboe og Borup fra 1970’erne. Det store forsinkelsesbassin, Vallensbæk Sø, har form som et rektangel med let buede sider, og den kan anvendes til vandski. En lav, bred dæmning afgrænser søen fra de sydligere liggende, lave engarealer, og mod øst blev overskudsjord lagt op til en geometrisk formet bakkeformation. Bevoksningen er varieret og naturpræget med eg, slåen og tjørn, pil og poppel.

På Vejlegårdsvej i kanten af Vallensbæk Mose ligger naturskolen Bækkehuset, som Vallensbæk Kommunes skoler og dagtilbud benytter til undervisning og sociale arrangementer.

De ældste spor efter menneskelig aktivitet i Vallensbæk Kommune er redskabsfund fra Maglemosekulturens jægere fundet i Vallensbæk Mose.

I/S Vallensbækmose

For at skabe et rekreativt område omkring de nyligt anlagte regnvandsbassiner Tueholmsøen og Vallensbæk Sø blev interessentskabet I/S Vallensbækmose stiftet i 1976. I de efterfølgende år blev der anlagt stier og broer ved søerne, ligesom der blev etableret faciliteter til kanosejlads, vandskisport, ridning og lystfiskeri.

Siden begyndelsen har I/S Vallensbækmose haft to repræsentanter fra hver af Albertslund, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk Kommuner. Selskabet står for driften af det rekreative område og afholder hvert år Mosens Dag med forskellige aktiviteter.

Den ca. 15 ha store, næsten rektangulære Vallensbæk Sø smyger sig langs motorvejen på tværs af grænserne til Ishøj og Høje-Taastrup Kommuner. Ved længerevarende regn blev især Søholmstien på søens sydside ofte oversvømmet. For at forbedre afstrømningen og mindske risikoen for oversvømmelser blev noget af jorden mellem søen og stierne høvlet væk i 2018, hvorefter stierne blev asfalteret igen.

.

Videre læsning

Læs mere om Det åbne land i Vallensbæk Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Det åbne land