Selv om Vallensbæk Kommune har både badestrand, havn, klitter og lagunesø ved kysten, våde enge langs Store Vejleå samt landbrugslandskaber og en stor golfbane ved Vallensbæk Landsby, er den overordnet set tæt bebygget og må betegnes som et decideret boligområde. Som sine nabokommuner har Vallensbæk gennemgået en betydelig forvandling. Omkring år 1900 var 80 % af kommunen dækket af landbrug, men andelen faldt i takt med det stigende boligbyggeri, som især tog fart efter anlæggelsen af S-togslinjen København-Vallensbæk i 1972. I dag dækker bebyggelse og infrastruktur 75 % af kommunens areal, husdyrproduktionen er helt forsvundet, og det opdyrkede areal er reduceret til 5,5 %.

Kulturlandskabets udvikling

Arealanvendelsen i Vallensbæk Kommune i ca. 1810, ca. 1967 og 2018 viser den markante udvikling, som landskabet har gennemgået de sidste godt 200 år. I begyndelsen af 1800-tallet udgjorde landbrugsarealer m.m. knap to tredjedele af arealet. Omkring år 1900 var andelen med landbrug steget til 80 %; et niveau, som holdt frem til 1950. I dag udgør andelen af landbrugsarealer m.m. blot 5,5 % af kommunens areal. Derimod er det bebyggede areal vokset kraftigt i perioden. I begyndelsen af 1800-tallet udgjorde det kun en enkelt procent, og omkring 1950 var det ikke steget til mere end 3 %. Over de følgende årtier voksede det bebyggede areal betydeligt, så det i dag dækker tre fjerdedele af kommunen. På kortet fra 2018 ses det kunstigt anlagte strand- og klitlandskab Strandparken, som flyttede en del af kommunens kystlinje længere ud i Køge Bugt.

.

Oldtid

Det frugtbare morænelandskab i den østlige del af kommunen samt kysten og engene i Vallensbæk Mose har betydet, at der har boet mennesker i området gennem alle oldtidens perioder. Der er især gjort mange fund fra stenalderen, men også fra bronzealderen er der spor i det meste af kommunen. I jernalderen begyndte de menneskelige aktiviteter at koncentrere sig i nord, og der er kun få spor fra kystnære aktiviteter.

Middelalder

Med en mellemstor landsby og et navn, som trækker tråde til jernalderen, hørte kommunen i middelalderen til agerbygden. Vallensbæk Sogn, som udgør hele kommunen, blev etableret i tidlig middelalder. Tilsammen antyder det, at området var et opdyrket kulturlandskab.

1536‑1850

I 1680’erne var over halvdelen af arealet opdyrket. Som andre steder på Hedeboegnen var dyrkningssystemet tovangsbrug med rughave. Ved udskiftningen i slutningen af 1780’erne blev landsbyens jorder opdelt i en stjerneform, og nogle af gårdene flyttede ud fra den tætte landsbybebyggelse.

Efter landboreformerne blev landskabsudnyttelsen intensiveret, og omkring 1810 udgjorde opdyrkede landbrugsarealer knap to tredjedele af kommunens areal. Vådbundsarealer dækkede en tredjedel af arealet og bestod hovedsagelig af enge i Vallensbæk Mose og strandenge ud mod kysten.

Efter 1850

Omkring år 1900 var 80 % af kommunen opdyrket, mens andelen af vådbundsarealer var halveret. Arealet med landbrugsjord forblev uændret frem til 1950. Derimod var vådbundsarealerne reduceret yderligere. I 1950 udgjorde det bebyggede areal ca. 3 % arealet, hvilket især skyldtes den spredte parcelhusbebyggelse, som var opstået langs Vallensbæk Strand.

Udnyttelsen af landskabet i dag

I dag er 75 % af Vallensbæk Kommune dækket af bebyggelse og infrastruktur. Med to stærkt befærdede motorveje, S-togslinjen til Køge, den nye højhastighedsjernbane til Ringsted og andre større færdselsårer står veje og infrastruktur for en betydelig del af arealet. Derimod er skovarealet meget begrænset, ligesom landbrugslandskaberne kun udgør 5,5 % af kommunens areal mod et landsgennemsnit på 61,1 %. Langs Store Vejleå og i Strandparken ud mod Køge Bugt findes større partier med ferske enge og strandenge samt den kunstigt anlagte Ringebæk Sø. I alt udgør våde naturtyper 9,4 % af kommunens areal, hvilket er noget over landsgennemsnittet på 7,4 %. Strandparken og marinaen ved Vallensbæk Havn udgør en betydelig del af den rekreative arealanvendelse, som derudover omfatter en større golfbane øst for Vallensbæk Landsby og det rekreative område ved Vallensbæk Sø og Tueholmsøen. Vallensbæk Sø anvendes desuden som vandskistadion.

Langs Store Vejleå findes lidt lettere, lerblandede sandjorder med humusjorder i de lavestliggende vådbundspartier. Ellers er kommunen karakteriseret af højt boniterede, sandblandede lerjorder og egentlige lerjorder på markerne øst for Vallensbæk Landsby.

De gode landbrugsjorder til trods rummer Vallensbæk Kommune i dag kun enkelte dyrkede marker, naturplejede våde engarealer samt nogle få boliglandbrug med mulighed for hobbyavl. Fra midten af 1900-tallet er landbrugsarealet da også faldet betydeligt. I 1951 udgjorde det 504 ha, men faldt gradvis til 326 ha i 1971, 232 ha i 1975, 158 ha i 1980 og 38 ha i 1989. På omdriftsarealerne var korndyrkning helt dominerende. Derimod var husdyrproduktionen yderst begrænset og er i dag helt forsvundet. Således husede kommunen 284 svin i 1951, men kun 54 i 1980. I 1951 var der 310 stykker kvæg, men i 1971 var der kun to tilbage. Også den traditionelle gartneri- og frugtavl, som leverede til markederne i København, er i dag forsvundet. Det gjaldt eksempelvis gartneriet Tjørneagergård, som blev etableret med grøntsagsproduktion i 1925, men måtte lukke helt i 1997 pga. stigende omkostninger, øget international konkurrence og 1980’ernes omstilling til potteplanteproduktion.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Vallensbæk Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber