1920-1970 i Vallensbæk Kommune | lex.dk

Administrativ inddeling

I 1920 bestod det nuværende kommuneområde langt overvejende af Vallensbæk Sognekommune, og hele området lå i Københavns Amt. I 1964 skete en gensidig udveksling af områder mellem Vallensbæk og Herstedøster-Herstedvester Sognekommuner, der skabte den grænsedragning, der i dag er mellem Vallensbæk og Albertslund Kommuner.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Vallensbæk Kommune udviklede sig i denne periode fra landkommune til forstadskommune. Fra 1920 voksede befolkningen jævnt og var i 1925 oppe på 504. I 1955 var der 1.184 indbyggere, og herefter skete der en betydelig stigning til 1.834 i 1960, 3.110 i 1965 og 8.008 i 1970.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

I forbindelse med nybyggerierne i 1930’erne og frem blev der lagt kloakrør. Her udføres kloakarbejde ved Vallensbæk Landsby omkring 1935.

Vallensbæk Lokalhistoriske Forening.

Licens: Begrænset anvendelse

I 1935 blev Gammel Køge Landevej åbnet med ny vejføring og belægning, Ring 3 blev åbnet i 1954, og i årene 1965‑67 blev Vejlegårdsvej, Vallensbækvej og Jydekrogen anlagt. Vejlegårdsvej blev forlænget allerede i 1968.

I 1937 blev der etableret en højvandssluse ved Gammel Køge Landevej. Ved samme lejlighed blev Store Vejleå flyttet lidt mod vest, og man gik i gang med opførelsen af en pumpestation, der blev lagt midt imellem Vallensbæk og Ishøj Kommuner. I 1966 gik Vallensbæk Kommune med i oprettelsen af Avedøre Kloakværk.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

I 1937 fik kommunen det første bygningsreglement, og det var i denne periode, at den første byplanlægning tog sin form. Fra midt i 1930’erne og frem til ca. 1965 blev der opført et større antal sommerhuse i kommunen. Samtidig var der mange, der boede ulovligt i deres sommerhuse hele året. Efterhånden blev der dog givet dispensation, så sommerhusejerne kunne ombygge deres huse til helårsbrug. Fra omkring 1950 blev der opført ca. 100 helårsboliger langs Gammel Køge Landevej.

Der blev i byplanlægningen afsat arealer til erhverv, især til let industri. I den nordlige del af kommunen var der fortsat gartnerier. I Vallensbæk Strand kom der efterhånden en del mindre lager-, transport- og produktionsvirksomheder. Ved stationen samledes servicefag og offentlige institutioner som rådhus, bibliotek, nærpoliti, posthus samt forskellige butikker.

Landbrugets betydning faldt i takt med udbygningen af kommunen, og i 1960 var 112 indbyggere beskæftiget med landbrug og gartneri, mens beskæftigelsen var stigende inden for forskellige former for fremstillingsvirksomhed (353 personer), bygge og anlæg (104 personer), handel (146 personer) og liberale erhverv (89 personer).

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Køge Bugt-planen

I efterkrigstiden blev en række nye kystbyer planlagt langs Køge Bugt, og byudviklingen skulle hjælpes på vej med anlæggelsen af en ny S-togsbane langs kysten. Den første etape af det stort anlagte projekt fik endestation i Vallensbæk.

Med udgangspunkt i Skitseforslag til Egnsplan for Storkøbenhavn fra 1947, den såkaldte Fingerplan, blev Køge Bugt-planen vedtaget ved lov i 1961. Ifølge denne skulle kyststrækningen mellem København og Køge være et nyt vækstområde med boliger til 150.000 mennesker. S-togsstationerne fra Avedøre til Jersie skulle være centrum for nye byer med høj bebyggelsestæthed, mens erhvervskvarterer skulle ligge særskilt og parcelhuskvarterer tæt på kysten. I 1948 var der ved lov givet mulighed for anlæg af en S-bane fra København til et sted i nærheden af Solrød Strand. Kommunerne langs kysten udarbejdede derefter detailplaner, der bl.a. indeholdt udbygning af vejnettet samt anlæggelsen af den nye jernbane.

Vallensbækbanen

I 1950 begyndte ekspropriationerne af de nødvendige jordarealer, men først efter at en forlængelse af strækningen fra Solrød Strand til Køge var vedtaget ved lov i maj 1961, gik anlægsarbejderne på strækningen København-Vallensbæk i gang. På grund af den tætte bebyggelse, der siden 1948 var opstået langs den 14 km lange strækning, måtte banen anlægges på en dæmning med 25 broer for krydsende veje og stier.

Vallensbækbanen blev indviet i 1972.

Besættelsen

Under den tyske besættelse havde en deling af modstandsbevægelsens Glostrupkompagni medlemmer fra Vallensbæk Kommune.

Politik, uddannelse og social omsorg

På dette foto fra ca. 1934 skuer lærer Christen M. Christensen stående foran kakkelovnen ud over det overfyldte klasselokale for Vallensbæk Skoles ældste elever. Skolen fra 1902, der lå på Bygaden i Vallensbæk Landsby, var efterhånden ved at være for lille, og i 1951 påbegyndtes opførelsen af en ny skolebygning, der kunne indvies i 1955.

Vallensbæk Lokalhistoriske Forening.

Licens: Begrænset anvendelse

Politisk var Socialdemokratiet det parti, der fik flest stemmer ved folketingsvalgene, skarpt fulgt af skiftevis Venstre og Det Konservative Folkeparti, men de borgerlige partier havde flertal samlet set. Fra 1962 var der konservativt styre i kommunen. Den konservative Poul Hansen blev sognerådsformand i 1962 og besad borgmesterposten fra 1967 til 1994.

Med det stigende befolkningstal i efterkrigstiden steg antallet af skoleelever kraftigt, og en ny skole blev indviet i Vallensbæk Landsby i 1955, Egholmskolen åbnede i Vallensbæk Strand i 1965, og endelig blev Pilehaveskolen i Vallensbæk Nordmark indviet i 1969. Samme år blev gymnasiet Vallensbæk Statsskole indviet. I 1961 åbnede Vallensbæk Ungdomsskole.

Det var først fra midt i 1960’erne, at der blev opført daginstitutioner, og i det nye boligområde i Nordmarken var der størst behov i begyndelsen. Der var lidt privat dagpleje midt i 1960’erne, og i 1966 forsøgte kommunen sig med en midlertidig børnehave på Egholmskolen.

Mere om politik, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Vallensbæk Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970