Købmanden Niels Jensen og hans familie foran købmandsbutikken, 1896
Købmanden Niels Jensen og hans familie foran købmandsbutikken, 1896. Af . Begrænset anvendelse

1850-1920 i Vallensbæk Kommune

Sidst i 1800-tallet opbyggede pastor Henrik Muhle Hoff et stærkt indremissionsk miljø i Vallensbæk. Der var dog også stor modstand mod den indremissionske vækkelse, og efter først at have forsøgt sig med klager til biskoppen løste en del indbyggere sognebånd til Glostrup.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Vallensbæk Kommune var overvejende et landbrugsområde i perioden. Tidligt i 1900-tallet begyndte der at komme flere sommerhuse og villaer, og en række nye gartnerier skød op.

Administrativ inddeling

Fra 1850 til 1920 fordelte det nuværende kommuneområde sig langt overvejende på Vallensbæk Sognekommune. Undtagelsen var et beskedent område i nord, der lå i Herstedøster-Herstedvester Sognekommune, og et endnu mindre område i syd, der lå i Torslunde-Ishøj Sognekommune. Hele området lå i Københavns Amt.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Vallensbæk Kommune havde i 1850 412 indbyggere og oplevede en jævn stigning til 430 indbyggere i 1890. Tallet var faldet til 381 i 1911, men steg igen til 441 i 1921.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Det blev i 1894 vedtaget, at der skulle anlægges en jernbane med endestation i Vallensbæk, men planen blev ikke realiseret.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Købmanden Niels Jensen og hans familie foran købmandsbutikken på Bygaden 21 i Vallensbæk Landsby. Foto fra 1896.

.
Licens: Begrænset anvendelse

I 1850 var Vallensbæk en landsby, der lå nogle få kilometer fra Gammel Køge Landevej. I sognets vestlige del var jorden udstykket i en række meget små lodder af vandholdig tørvejord, og i den sydlige del var lodderne lidt større. De sydlige jordlodder blev udstykket i mindre parceller i årene 1908‑28, hvor der bl.a. blev opført en række sommerhuse. I samme periode blev der udstykket en større jordlod i sognets østlige del ind mod Brøndbyvester i den nuværende Brøndby Kommune. I sognets nordlige del begyndte gartnerier at skyde op, ligesom der også var enkelte gartnerier mod syd, men sommerhuse og villaer kom til at fylde mest i området.

Store Vejleå blev reguleret i 1856, hvor man rettede den ud i et forsøg på at undgå de mange oversvømmelser, der fandt sted pga. det lave terræn i området omkring mosen. Det fjernede dog ikke problemet.

I 1850 levede indbyggerne hovedsagelig af landbrug og tørveproduktion, der blev suppleret med lidt fiskeri i Store Vejleå. Mælkeproduktion udgjorde en væsentlig indtægt, og mælken blev primært afsat i København. Jorden var god, og der blev især dyrket byg, havre, rug og hvede. Ved århundredskiftet levede hovedparten stadig af landbrug, men en del ernærede sig ved industri og handel.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik, uddannelse og social omsorg

Stemmeprocenten ved valgene til Folketinget var i begyndelsen af denne periode ikke høj – ved valget i 1852 stemte blot fem ud af 100 i Vallensbæk. Frem til 1915 lå afstemningsstedet i Roskilde, men ved valget i 1918 kunne de stemmeberettigede fra Vallensbæk Kommune nøjes med turen til Køge. Dette år gik de 49 af kommunens stemmer til Radikale Venstre, 42 til Det Konservative Folkeparti og 23 til Venstre.

I 1902 fik Vallensbæk en ny skole til afløsning for den gamle skole fra 1840. Der var to friboliger til trængende enker; i 1856 kom der et egentligt fattighus.

Mere om politik, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Vallensbæk Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920