Randersstenen 1 er en runesten fra 970-1020 i yngre vikingetid. Der findes en tegning af Albret Holst i præsteindberetningen 1623. Både Holst og Skonvig nævner en sten i Randers foran en dør. Denne sten blev af Stadfelt i 1804 identificeret som identisk med en runesten uden for huset nr. 5 i Storegade. Der er dog nogen uenighed om, hvorvidt de to sten er identiske. Den sten, der blev fundet i 1804, blev optaget i slutningen af 1840’erne. Da Randersstenen 1 tidligere har været genanvendt som bygningselement i fortov og her længe lå med den ene runeside opad, er runerne på denne side forvitret fuldstændigt. Stenen er i dag udstillet på Museum Østjylland i Randers. Den består af granit og er 120 cm høj, 67 cm bred og 39 cm dyb.
Inskriptionen, der er skrevet på olddansk og med runer fra sen vikingetid, lyder: "Spǫrr rēsþi stēn þessi ... ... (?)sīna (?)miǫk/Miūk ... ... harða gōðan þegn."
Oversat lyder indskriften: "Spurv(?) rejste denne sten efter ..., en meget god thegn."
