Gadeliv i Støvring af . Begrænset anvendelse

Rebild Kommunes befolkning og boliger

Rebild Kommune har en for Region Nordjylland usædvanlig befolkningssammensætning med en større andel af 0-14-årige end i både regionen og på landsplan.
.
Figur 1. Befolkningsudviklingen 1971-2016 samt fremskrivning til 2045 for hhv. Rebild Kommune, Region Nordjylland og hele landet. Indeks: 1971=100.
.
Figur 2. Befolkningens fordeling på aldersgrupper i fremskrivningen 2017-45 for Rebild Kommune og hele landet.
.

Rebild Kommune har i perioden fra 1971 haft den stærkeste stigning i befolkningstallet blandt alle de nuværende kommuner i Region Nordjylland.

Ifølge befolkningsfremskrivningen fra 2016 fortsætter kommunens befolkningstilvækst i de kommende årtier.

Befolkningsudvikling

Den 1. januar 2017 boede der 29.391 personer i Rebild Kommune. Der har siden 1971 været et stigende befolkningstal i kommunen (se Figur 1). Samlet steg det 17 % fra 1970 til ca. 27.000 i 1980. Fra omkring 1990 begyndte en ny stigning på yderligere knap 11 % op til 2017. Ifølge fremskrivningen (fra 2016) forventes befolkningstallet samlet at stige 8 % fra 2017 til 31.900 i 2045. Samlet stiger befolkningstallet mere for Rebild Kommune gennem den viste periode end i Region Nordjylland og i landet som helhed.

Fra 2007 til 2016 havde Rebild Kommune i gennemsnit en årlig nettoindvandring på 100 personer, dog med væsentlige udsving. I den samme periode havde kommunen i gennemsnit en årlig indenlandsk nettofraflytning på 64 personer. I begge tal indgår såvel danske som udenlandske statsborgere.

Befolkningsudviklingen hænger sammen med, at fødselsoverskuddet (forskellen mellem antal fødte og døde) har været positivt fra 1980 til 2016. Det vurderes i fremskrivningen, at der indtil 2024 vil være et stigende antal levendefødte, hvorefter der vil ske et jævnt fald. Antallet af døde er gradvis stigende pr. år pga. det større antal ældre i kommunen, men først fra 2037 forventes et fødselsunderskud.

De sidste ti år har den samlede fertilitet i Rebild Kommune ligget relativt højt. Den samlede fertilitet var i 2016 på 2.268 børn pr. 1.000 kvinder i den fødedygtige alder. I regionen var det tilsvarende tal 1.841 og på landsplan 1.785.

Den gennemsnitlige alder for førstegangsfødende kvinder og for mænd, der bliver far for første gang, var i 2016 på niveau med regionen og landet som helhed: 28,9 år for førstegangsfødende kvinder i Rebild Kommune mod 28,2 i regionen og 29,1 på landsplan.

De 0-14-åriges andel af befolkningen var lidt større i Rebild Kommune (19,7 %) end i hele landet (16,7 %) pr. 1. januar 2017. Fremskrivningen forventer, at andelene er stort set de samme i 2045 (se Figur 2).

Anderledes er billedet for gruppen af 15-64-årige. I begyndelsen af 2017 udgjorde denne gruppe 61,3 % i Rebild Kommune mod 64,2 % på landsplan. Frem mod 2045 falder andelene.

Rebild Kommune er på vej mod en større andel af over 65-årige (25 % i 2045), helt på niveau med hele landet.

Disse to udviklinger indebærer en stigning i den såkaldte ældrekvote. I 2017 udgjorde de over 65-årige 31 % målt i forhold til Rebild Kommunes befolkning i den arbejdsdygtige alder (her defineret som de 15-64-årige). Det forventes at stige til 45 % i fremskrivningsperioden.

Boligforhold

Befolkningsudviklingen i Rebild Kommune afviger markant fra forholdene i Region Nordjylland. Kommunen har siden 1971 haft den stærkeste befolkningsfremgang i regionen.

.

En meget høj andel (75 %) af boligerne i Rebild Kommune består af parcelhuse og stuehuse. Omvendt udgør etageboligerne kun 9 %.

De beboede boliger i Rebild Kommune er større end både landsgennemsnittet og gennemsnittet i Region Nordjylland. I Rebild Kommune er 24 % af de beboede boliger mindre end 100 m2, 51 % ligger mellem 100 og 175 m2, og 25 % er større end 175 m2.

Salgspriserne for parcelhuse i Rebild Kommune er steget fra omkring 5.000 kr. pr. m2 i begyndelsen af 00’erne til knap 9.000 kr. i 2016.

Forskellene i boligpriserne mellem de forskellige dele af landet er øget igennem de seneste 15 år. For Rebild Kommune betyder det, at forskellen mellem kvadratmeterpriserne på parcelhuse i forhold til landsgennemsnittet i begyndelsen af 00’erne lå på ca. 2.500 kr., i årene fra 2006 til 2008 var forskellen helt oppe på omkring 5.200 kr., og i 2016 er forskellen på ca. 3.200 kr. pr. kvadratmeter parcelhus. I 2017 var der ifølge Danmarks Statistiks opgørelse ca. 700 ubeboede boliger i kommunen.

En årrække med flere fraflytninger end tilflytninger blev i 2015-16 afløst af et mindre overskud af tilflyttere. Der er langt flere fraflyttere i aldersgruppen 15-23 år, end der er tilflyttere. Omvendt er der for børn under 7 og voksne over 24 et overskud af tilflyttere. En høj andel af både til- og fraflytningen sker mellem kommuner inden for regionen.

I 2014 udarbejdede Business Rebild en bosætningsanalyse, der blandt andet omhandler motiverne for at flytte til og fra Rebild Kommune. Analysen viser, at både fraflyttere og tilflyttere er grundlæggende tilfredse med at bo i kommunen, og at de lægger vægt på gode og billige boliger, tryghed, natur, kort transporttid og jobmuligheder.

Indvandring

Indvandrere og efterkommere udgjorde mindre end 1 % af befolkningen i Rebild Kommune i 1980. Andelen var steget til 5,4 % i 2017. Det er en mindre andel end i Region Nordjylland og under halvdelen af niveauet på landsplan.

Siden 2007 har indvandrere fra ikke-vestlige lande udgjort en større andel af befolkningen i Rebild Kommune end indvandrere fra vestlige lande. Af de 1.397 indvandrere, der boede i kommunen pr. 1. januar 2017, havde 40 % oprindelse i vestlige lande. Blandt de vestlige lande (der bl.a. tæller alle EU-lande) udgjorde indvandrere fra Rumænien, Polen og Nederlandene halvdelen. Blandt de ikke-vestlige lande var det indvandrere fra Ukraine, Syrien og Eritrea, der udgjorde halvdelen.

Videre læsning

Læs mere om Samfund og erhverv i Rebild Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Befolkning og boliger