Politik og planer i Rebild Kommune

Efter beslutningen i 2005 om Strukturreformen forsøgte Støvring Kommune i første omgang sammen med Nibe Kommune og Sejlflod Kommune at blive en del af den nye store Aalborg Kommune mod nord. Det lykkedes ikke, da de fusionerende kommuner fandt, at den nye kommune dermed ville blive for stor.

Mod syd havde Skørping Kommune haft forhandlinger med Arden Kommune om dannelsen af en Roldskov Kommune. Den plan blev i sidste ende droppet, fordi en sådan kommune med under 20.000 indbyggere risikerede at blive for lille.

Efter at Arden var gået med i Mariagerfjord Kommune, og tankerne om en stor Himmerlands Kommune også var droppet, gik kommunerne Støvring, Skørping og Nørager sammen i den nye Rebild Kommune.

I Nørager Kommune var sagen til folkeafstemning den 19. april 2005, hvor 67 % stemte for at gå med i Rebild Kommune, mens 32 % stemte for at blive en del af Vesthimmerlands Kommune.

Borgmester Anny Winther (V) fra Støvring blev borgmester i de to første valgperioder i den nye kommune (frem til valget i 2013).

Sammenlignet med de fleste andre kommuner i Region Nordjylland er Rebild Kommune i en gunstig situation med stigende befolkningstal, en høj erhvervsfrekvens og relativt høje indkomster. Alligevel har det politiske liv siden 2007 været præget af mange opbrud og interne uenigheder i især de to dominerende partier Venstre og Socialdemokratiet.

Debatten om bygning af et nyt rådhus i Støvring skabte 2011-12 stor uenighed, og omkring 3.000 borgere skrev under på en protest. Byggeriet blev endeligt vedtaget i oktober 2012 med 17 stemmer for. Blandt nejstemmerne var et mindretal i Venstres byrådsgruppe. Rådhuset blev mindre end oprindelig planlagt. Samtidig er de gamle administrationer i Nørager og Terndrup blevet renoveret.

Som i mange andre kommuner har der været svære diskussioner om skolelukninger. I september 2009 førte beslutningen om lukning af folkeskolerne til et brud i Venstre. I den gamle Støvring Kommune havde der i Suldrup og Øster Hornum været kritik af beslutningerne i byrådet i Støvring. Da den nye kommune ville lukke skolen i Kirketerp ved Suldrup, brød et byrådsmedlem fra Kirketerp, Søren Søe-Larsen (V), med sit parti og dannede Oplandslisten, der ved valget i november samme år fik to mandater.

I maj 2016 førte en ny strid om skolestrukturen, herunder de økonomiske vilkår for de små skoler, til et nyt brud i Venstre. Fire af Venstres syv medlemmer af byrådet brød med partiet og stiftede RebildListen.

Socialdemokratiet har også oplevet splittelse. Den Sociale Fællesliste fik ved valget i 2013 tre pladser i byrådet. Listen bestod af udbrydere fra Socialdemokratiet, der ved det samme valg fik fire mandater. Udbryderne kritiserede bl.a., at Socialdemokratiet i Rebild havde opført sig »for radikalt«.

Radikale Venstre fik tre mandater ved kommunalvalgene i 2013 og 2017, og i begge tilfælde endte konstitueringerne med, at partiets spidskandidat, Leon Sebbelin, blev borgmester. Selv om en række store beslutninger, herunder budgetterne, er blevet taget med brede flertal, har der jævnligt været konkret uenighed om økonomi, byggeri, miljø, socialsager mv., som har ført til meget tætte afgørelser i byrådet. Sammen med de mange udbrydere fra de to store partiers byrådsgrupper har det samlet givet byrådet i Rebild Kommune ry for at være et af de mest splittede i landet.

Efter to valg havde Radikale Venstre fået borgmesterpost med kun tre mandater, men da partiet ved valget i november 2021 blev reduceret til to mandater og der samtidig kom et klart blåt flertal, måtte den radikale borgmester Leon Sebbelin afgive posten. Venstre gik ned fra otte til syv mandater, og Det Konservative Folkeparti fordoblede fra tre til seks. Den Sociale Fællesliste bevarede sine fire mandater og Socialdemokratiet mistede et mandat til fire.

Venstre, Konservative og Radikale konstituerede sig med 15 ud af de 25 pladser. Ny borgmester blev den 51-årige Jesper Greth (V), som blev borgmesterkandidat cirka et halvt år før valget, da den hidtidige kandidat meldte fra. Jesper Greth, der var valgt ind i byrådet 2017, kom fra et job som afdelingsleder i Energinet.

Den øverste ledelse i kommunen er en direktion på fire medlemmer. Kommunaldirektør 2013-21 var Jes Lunde, der tidligere var medlem af Folketinget for SF (1984-2001) og fra 2022 blev rådmand for SF i Aalborg Kommune.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

I forhold til stemmefordelingen ved folketingsvalgene har de seneste kommunalvalg været præget af væsentlig færre stemmer til Socialdemokratiet pga. de nævnte borgerlister.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Der er 25 medlemmer af kommunalbestyrelsen.

Kommunens driftsbalance har været positiv siden 2007, og de årlige kommunale budgetter vedtages normalt med et bredt flertal.

Beregninger for det samlede kommunale serviceniveau viser, at Rebild Kommune i 2017 lå lidt over landsgennemsnittet. Indekset tager højde for de udgifter, der følger af kommunens aldersfordeling og særlige problemer. Serviceniveauet er steget mærkbart i tiden efter kommunesammenlægningen i 2007.

Ud af de kommunale opgaver, der kan udliciteres til private leverandører, er der på landsplan sket en svag stigning siden 2007 (til 27 % i 2016), mens andelen i Rebild Kommune i perioden 2007-16 har ligget stabilt omkring 22 %.

Beskatningsgrundlaget pr. indbygger har udviklet sig fra 127.000 kr. pr. indbygger i 2007 til 165.000 kr. i 2016. Beskatningsgrundlaget har i hele perioden været noget lavere end landsgennemsnittet, men blandt de højeste i region Nordjylland.

*Økonomi- og Indenrigsministeriet – Noegletal.dk

Udskrivningsprocenten har fra 2007 til 2017 udviklet sig på linje med landsgennemsnittet. Grundskyldpromillen er steget lidt mere i Rebild Kommune.

Ud over Kommuneplan 2013-25 har byrådet vedtaget Vision 2025 under mottoet »Et sundt liv i en sund kommune«.

Til visionen er knyttet en række konkrete mål. I 2025 er målsætningen, at befolkningen er vokset til 32.000 personer, og at antallet af arbejdspladser er steget til 12.200. Det skal bl.a. ske ved, at 40 % af en ungdomsårgang vender hjem til Rebild Kommune efter endt uddannelse. Let adgang til naturen, kulturoplevelser og mange fritidstilbud skal bidrage til, at målene bliver indfriet.

Når kommunen anser målene for realistiske, skyldes det især den gode infrastruktur med kort afstand til mange jobs, fri natur, kulturtilbud, lufthavn mv. Samtidig er der et godt afsæt i form af relativt lav arbejdsløshed og en høj beskæftigelsesfrekvens.

Rebild Kommune fokuserer primært på konsekvenserne af klimaforandringer i forhold til øgede nedbørsmængder, så oversvømmelser minimeres, og vandet så vidt muligt tilbageholdes og anvendes, hvor det falder. I kommunens klimatilpasningsplan er målet at imødegå udfordringerne med naturnære løsninger, der også indeholder rekreative aspekter. Planen udpeger ca. 30 risikoområder, der primært er i byerne, hvor specielt områder i Støvring og Skørping prioriteres højt. Planen sigter mod, at nye byområder og anlæg skal placeres uden for områder med oversvømmelsesrisiko, samt at de skal udformes, så regnvandet anvendes eller afledes lokalt gennem bl.a. regnvandsbassiner og muligheder for nedsivning af regnvandet. Desuden foreslås det, at der ved nybyggeri med taghældninger under 30 grader bruges grønne, beplantede tage.

• Rebild Kommunes klima

Energi- og CO2-regnskabet fra Energistyrelsen viser, at Rebild Kommune i 2015 havde en samlet CO2-udledning pr. indbygger på ca. 15 tons, hvilket er et godt stykke over landsgennemsnittet på 6,4 tons CO2 pr. indbygger. 64 % af denne samlede udledning stammer fra landbrugssektoren (herunder metan fra dyr og gasser fra gødningslagre). Samlet set er CO2-udslippet faldet med ca. 7 % i perioden 2010-15. Vedvarende energi dækkede i 2015 ca. 39 % af kommunens samlede energiforbrug.

Rebild har som et flertal af landets andre kommuner indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive såkaldt klimakommune, hvilket forpligter kommunen som virksomhed til at nedbringe CO2-udslippet fra egne aktiviteter med min. 2 % om året. Rebild Kommune har som virksomhed opfyldt denne aftale ved i gennemsnit at reducere sit CO2-udslip med ca. 2,6 % om året siden 2010.

Læs mere om Samfund og erhverv i Rebild Kommune

Læs videre om

• Uddannelse og politik 1850-1920
• Politik 1920-1970
• Politik 1970-2007

Læs også om

• Rebild Kommunes befolkning og boliger
• Erhverv og arbejdsmarked i Rebild Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Rebild Kommune

Se alle artikler om Politik og planer