Hæsum Skole i 1916 af . Begrænset anvendelse

1850-1920 i Rebild Kommune

På billedet, der er udført af karetmager Jens Kristensen, ses Øster Hornum Kirke beliggende højt over den gamle landsby. Yderst til højre ligger den gamle præstegård, og bag ved denne, på bakken op mod kirken, ses pastor Wøldikes æblehave. Huset midt i billedet med gul gavl og to skorstene er den gamle skolebygning. Billedet er sandsynligvis malet omkring 1866 og måler 17 x 40 cm.
.

Det landbrugsdominerede område, der omfattes af den nuværende Rebild Kommune, oplevede generelt befolkningsfremgang i perioden. Med anlæggelsen af den jyske længdebane i 1860’erne opstod stationsbyerne Skørping og Støvring.

Administrativ inddeling

Det areal, der nu omfatter Rebild Kommune, spredte sig med oprettelsen af sogneforstanderskaberne i 1841 over 13 sognekommuner. Arealet lå i Aalborg Amt og strakte sig over fire herreder. I 1866 blev Årestrup-Gravlev- Buderup Sognekommune opdelt i Buderup-Gravlev Sognekommune og Årestrup Sognekommune. I 1904 blev Brorstrup-Haverslev-Ravnkilde Sognekommune opdelt i Brorstrup-Haverslev og Ravnkilde Sognekommuner.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Størstedelen af kommunens sogne havde under 500 indbyggere i midten af 1800-tallet, og med 777 beboere i 1850 var Bælum kommunens største sogn, efterfulgt af Solbjerg, Ravnkilde, Øster Hornum og Skørping. Siem var det mindste sogn med 138 beboere.

Med få undtagelser oplevede alle sognene befolkningsfremgang gennem hele perioden fra 1850 til 1920, og i 1916 var Skørping blevet størst med 1.681 indbyggere, efterfulgt af Øster Hornum og Buderup. Væksten i både Skørping og Buderup Sogne skal formentlig ses i lyset af, at de var stationsbyer.

Mange sogne havde stadig under 500 indbyggere, og kun seks sogne havde flere end 1.000.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Selv om hede og skov optog store arealer i området, var landbrug det primære erhverv i de mange sognekommuner. Havre var langt den vigtigste afgrøde i samtlige sogne, da den trives i sandet jord. Rug og byg var også væsentlige afgrøder, og enkelte landmænd havde en smule boghvede og spergel, mens kun få havde hvede.

Flere steder supplerede indbyggerne agerdyrkningen med pottemager- eller træskofabrikation. Derudover beskæftigede en del sig med lidt skovarbejde eller tørveproduktion, og der var kun en smule fiskeri i fx Binderup Å og Nørager Bæk. En del var beskæftiget inden for industri, og området var da også velforsynet med møller: damp-, vand- og vindmøller samt stampeværk. De store mængder kalk i jorden blev udnyttet af en række kalkværker. Derudover var der teglværker, farveri, kartoffelmelsfabrik og savværk.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Infrastruktur

Den nuværende Rebild Kommune havde gennem hele perioden en god infrastruktur. Den jyske længdebane gik gennem en del af sognene, og landeveje krydsede i både nord-syd- og øst-vest-gående retninger mod Aalborg, Randers, Nibe, Hobro og Viborg. Derudover gik Aalborg-Hadsund-banen gennem kommunen. Længdebanens anlæggelse i 1860’-erne førte til grundlæggelsen af Skørping Stationsby, som siden blot kom til at hedde Skørping, samt Støvring.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Uddannelse og politik

Elever fra Hæsum Skole holder fri på legepladsen. Pigerne er iklædt forklædekjoler, og langt de fleste af både pigerne og drengene har træsko på fødderne. Træsko blev båret både vinter og sommer. Foto fra 1916.

.

Kommunen havde mange mindre skoler, herunder friskoler, og i 1885 fik Støvring en folkehøjskole, der i 1903 lagde areal til en frimenighedskirke, som blev indviet i 1905. Menigheden nedlagde siden sig selv, og højskolen erhvervede bygningen for 1 kr. I begyndelsen af 1900-tallet blev der oprettet biblioteker i forbindelse med nogle af skolerne.

Den første sparekasse i kommunen blev oprettet i 1863, og i 1870’erne og 1880’erne fulgte mange flere.

Andelsbevægelsen fik ikke den store gennemslagskraft i området. De første andelsmejerier er fra 1888, og i de følgende årtier fulgte kun yderligere tre.

Ved de første rigsdagsvalg var der to kandidater at vælge imellem, og ved valgene i 1852 og 1853 blev kandidaterne i enkelte kredse valgt ved kåring, og i de tre kredse, hvor der var afstemning, lå stemmeprocenten på mellem 23,5 og 38,8 %. I 1881 valgte flere at afgive stemme, og procenten lå her på mellem 26,8 og 56 % – med et gennemsnit på knap 42 %. I 1895 var stemmeprocenten atter lav med 37,8 % i gennemsnit.

Ved valget i 1901 blev det Venstrereformpartiet, der fik flest stemmer på en middelhøj stemmeprocent. Få sognekommuner havde høj stemmeafgivelse, mens hovedparten var de vanlige lave.

I 1910 og 1920 fik Venstre langt de fleste stemmer, og Det Radikale Venstre næstflest.

Mere om politik og uddannelse i kommunen

Videre læsning

Læs mere om Historie i Rebild Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920