Bredgade i Nørager i 1960 af . Begrænset anvendelse

1920-1970 i Rebild Kommune

I 1940 blev et større arbejde med at gøre jernbanen Randers-Aalborg dobbeltsporet sat i værk. Anlæggelsen af strækningen mellem Skørping og Støvring medførte bl.a. et omfattende dæmningsarbejde over Lindenborg Ådal. Foto fra begyndelsen af 1940'erne.
.
På Aarestrup Kirkegård holder sognepræst Harald Davidsen i juni 1947 tale ved begravelsen af en besætning på 11 mand fra et nedstyrtet engelsk bombefly. Over 600 deltog i begravelsen. Flyet var styrtet ned i Torstedlund Skov i april 1945, men ligene blev først fundet i juni 1947 på det sted, hvor tyskerne havde begravet dem.
.

Landsognene i den nuværende Rebild Kommune havde en vis nedgang i befolkningstallet, mens byerne, især Støvring og Skørping, havde fremgang med industri og handel. Jernbane og landeveje var afgørende for byernes vækst.

Administrativ inddeling

Det nuværende kommuneareal strakte sig ved indgangen til perioden over 15 sognekommuner. Den eneste ændring, der blev foretaget før kommunesammenlægningen i 1970, var i 1966, da Rørbæk-Grynderup-Stenild Sognekommune og Kongens Tisted-Binderup-Durup Sognekommune blev sammenlagt til Rørbæk-Nørager Sognekommune.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

I 1921 var Skørping det største sogn i den nuværende Rebild Kommune med 1.823 indbyggere fulgt af Øster Hornum og Buderup Sogne. I årene 1921-30 var der kun få sogne, der havde en nedgang i befolkningstallet, men senere i perioden fra 1920 til 1970, og især efter 1955, var der befolkningstilbagegang i størstedelen af kommunen, ikke mindst pga. fraflytning.

I 1970 var Buderup Sogn vokset til kommunens største med 3.269 indbyggere. Alene siden 1955 var sognet vokset med over 1.100 personer. Siem var stadig kommunens mindste sogn med et indbyggertal, der var faldet fra 171 i 1921 til 138 beboere i 1970.

Skørping voksede markant igennem 1900-tallet, ligesom landsbyen Støvring udviklede sig takket været jernbanen og landevejen gennem byen. I det hele taget ses en tydelig sammenhæng mellem byernes befolkningsudvikling og infrastruktur. Skørping og Støvring havde både jernbane og landevej, Bælum havde jernbane (Aalborg-Hadsund), mens Øster Hornum, Suldrup, Lyngby, Haverslev og Ravnkilde alene havde landevej. Der var stadig ingen købstæder, men i 1900-tallet udviklede de nævnte byer sig mere bymæssigt. Der blev anlagt flere biblioteker, særlig efter 1940, og flere skoler kom til. I 1950’erne blev der anlagt centralskoler.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Erhvervsudvikling

Erhvervsgrundlaget ændrede sig efter 1920. Selv om landbruget fortsat udgjorde en stor procentdel, fandt der samtidig en udvikling sted med stigende handel og industri, særlig efter 1940. Med den øgede industrialisering blev der anlagt fabrikker og fremstillet bl.a. stålvarer, møbler, beton, mineralvand og sukkervarer i kommunen. Produktionen af tørv fortsatte. Flere mejerier blev ombygget eller udvidet i årene mellem 1920 og 1940, og et nyt mejeri blev opført i 1930. Thingbæk Kalkminer blev åbnet for offentligheden i 1935. Minen var fortsat i drift, men året efter flyttede driften til en ny mine, der blev nedlagt i 1960. Administration, liberale erhverv, handel og fremstillingsvirksomhed var områder i vækst. Støvring var den by, der trak den største udvikling og udbygning af industrien.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Besættelsesperioden

Under 2. Verdenskrig udbyggede den tyske besættelsesmagt et stykke af den jyske længdebane til to spor for at lette transporten af soldater og materiel til Norge.

Nogle af de første nedkastninger af våben til modstandsbevægelsen fandt sted i den nuværende Rebild Kommune. Efter en nedkastning ved Madum Sø d. 18. august 1943 kom det til en skudveksling mellem tyske soldater og modstandsfolk ved Hollandshus nær Skørping: En modstandsmand, Niels Erik Vangsted, blev dræbt, og en anden, Poul Edvin Kjær Sørensen, taget til fange og henrettet ti dage senere. Begivenheden var med til at udløse en folkestrejke i Aalborg.

Politik

Politisk var der ikke de store udsving i perioden. Indbyggere i området stemte overvejende på partiet Venstre. I 1924 var det dog Socialdemokratiet, der fik flest stemmer. I Fræer, lige uden for Skørping, og i selve Skørping var der et meget tæt løb mellem Venstre og Socialdemokratiet, til fordel for Venstre. Det samme mønster gentog sig i 1932, men fra valget i 1939 vendte det, og Skørping blev overvejende socialdemokratisk. I Fræer derimod fortsatte det tætte løb mellem de to partier til midt i 1900-tallet, hvorefter Venstre fik en svag overvægt.

Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre fik også stemmer; dog var det kun i få sognekommuner, at De Radikale fik en del stemmer, og de var aldrig det dominerende parti.

Mere om politik og uddannelse i kommunen

Videre læsning

Læs mere om Historie i Rebild Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970