Landskabet var i perioden stadig præget af hede og skov, og der fandt kun i ringe grad nyopdyrkning sted. Der opstod ingen byer; til gengæld var der mange store landsbyer.
1536-1850 i Rebild Kommune
Bebyggelseskort fra 1688 viser antallet af gårde, landsbyer og herregårde i Rebild Kommune oven på et jordartskort fra GEUS fra 2016.
Administrativ inddeling
Bortset fra Gislum Herred i syd, der hørte under Mariager Klosters Len indtil 1793, hørte hele den nuværende Rebild Kommune under Aalborghus Len, indtil lenene i 1662 blev afløst af amter. Rebild Kommune hørte efterfølgende under Aalborghus Amt, der i 1793 skiftede navn til Aalborg Amt.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Der har næppe været større befolkningsforskydninger i kommunen i 1500-, 1600- og 1700-tallet. Selv de første sikre befolkningstal viser kun en begrænset vækst: fra 7.276 indbyggere i 1787 til 7.768 i 1801 svarende til en årlig vækst på 4,7 ‰. Det er betydeligt under landsgennemsnittet på 7,1 ‰. Først efter 1840 kom befolkningsvæksten op på landsgennemsnittet.
Der var endnu ingen bydannelse i kommunen, og de middelgode jorder var ikke de første, som bønderne under landboreformerne begyndte at nyopdyrke i et større omfang.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv på landet
Endnu i begyndelsen af 1800-tallet var Rebildområdet domineret af hede og skov. I både den vestlige og den nordlige del dominerede heden, mens skovene bredte sig fra Rold Skov og mod øst. Som i det meste af det øvrige Aalborg Amt var der ikke meget selveje før i slutningen af 1700-tallet, hvorefter det steg stille og roligt. Først omkring 1840 kom der rigtigt gang i frasalget af fæstegods.
Ud fra en arealmæssig bedømmelse var landsbyen den dominerende bebyggelsesenhed. Der var mange store landsbyer; i 1683 var der 20 med 11 gårde eller mere. Størst var Skibsted med 22 gårde og Store Brøndum med 21. Men der var også mange mindre enkeltgårde, særlig helt mod vest og helt mod øst, mens der kun var enkelte i den mellemste del. Oprindelig havde der været flere mindre landsbyer og enkeltgårde, men i løbet af 1500- og 1600-tallet var en del forsvundet. Nogle kan være blevet opgivet, mens andre kan være blevet inddraget under eksisterende bebyggelser som landsbyer, enkeltgårde eller herregårde.
Ved Frendrup Nihøje, nordvest for Øster Hornum, er der udgravet en hustomt fra en bindingsværksgård med en velbevaret 1500-1600-talsbageovn bygget af munkesten og anlagt med en fyrkanal. Kanalen blev senere sløjfet og overlejret af en ler- og stenlagt ovnbund. Ved gårdtomten var der flere diger.
Udskiftningen fra slutningen af 1700-tallet havde fungeret ret godt, og næsten alle de store landsbyer havde fået en blokudskiftning, mens der var flere stjerneudskiftninger og uudflyttede gårde i de mellemstore landsbyer. Men også i de store landsbyer havde man taget et vist hensyn til, at hedearealerne, som gerne lå i udkanten af landsbyens jorder, var blevet delt mellem gårdene. Selv i blokudskiftede landsbyer var der således kun enkelte eller som regel ingen, som havde fået tildelt en gård udelukkende bestående af hedejord. Der var antagelig i forbindelse med udskiftningen også tildelt jord til nogle ekstra huse, gerne på heden, og i hvert fald kan der kort efter udskiftningen være nedlagt nogle gårde for at oprette husmandsbrug på deres jord. Trods dette var antallet af husmandsbrug ikke overvældende; omkring 1840 var der antagelig lige mange gårde og husmandsbrug.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Herregårde og møller
Der kendes mindst 21 herregårde, men på nær fire var de ikke store. De fire store var i 1683 Torstedlund (91 tønder hartkorn), Lindenborg (64 tønder), Viffertsholm (56 tønder) og Nøragergård (40 tønder). Fire herregårde forsvandt, hvor de blev opslugt af andre herregårde, to i 1600-tallet og atter to i 1700-tallet. I 1835 var der syv komplette herregårde tilbage, og ti år senere kun fem.
I 1788 var der 13 vandmøller og fire vindmøller i kommunen. Det var færre målt i forhold til arealet end nabokommunerne, men både kommunens form og grænser var medvirkende hertil. Nogle vandmøller lå således på den anden side af åen, som også danner kommunegrænsen i dag. Vandmøller dominerede længe i hele Himmerland.
Videre læsning
Læs mere om Historie i Rebild Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Rebild Kommune
- Middelalderen i Rebild Kommune
- 1850-1920 i Rebild Kommune
- 1920-1970 i Rebild Kommune
- 1970-2007 i Rebild Kommune
Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850
Se alle artikler om 1536-1850
