By- og handelsliv i Ringsted på Sct. Hansgade. Bagerst i billedet ses en del af den karakteristiske Børsen fra 1898.
.
Med Sankt Bendts Kirke i baggrunden ligger De Mahlerske Huse side om side. Navnet skyldes den sidste private ejer, murermester Lauridts H.N. Mahler. Han opførte det gule hus i 1865 og overtog det røde, der er fra 1700-tallet og har fungeret som bomhus og accisebod. Sankt Bendts Kirke overtog ejerskabet af bygningerne i 1922, men de har siden 2012 været i privateje.
.

Ringsted har et varieret bybillede. Sankt Bendts Kirke er placeret på et af byens højeste punkter og er dermed naturligt iøjnefaldende, mens Torvets udseende derimod er resultatet af en bevidst frilæggelse i funktionalismens ånd. Denne var en del af Steen Eiler Rasmussens byplan, som han havde udfærdiget i forbindelse med, at han vandt »Konkurrence om Byplan for Ringsted« i 1919. Sammen med C.Th. Sørensen fik han andenpladsen i byplanskonkurrencen i 1933. I begge forslag havde Rasmussen foreslået et nyt rådhus, og den vestlige husrække forsvandt i 1934 for at give plads til byens nye rådhus, der stod færdigt i 1937 og var en videreudvikling af Rasmussens forslag.

En bankbygning blev indlemmet i den tilbageværende østlige husrække, hvor Palle Suenson i 1938 stod for den seksetages bank- og hotelbygning Casino (nu Danske Bank), også i behersket funktionalisme. Torvet er omdannet i 2021 med bl.a. en ny pavillon og klimasikring. Pavillonen er tegnet af Gottlieb Paludan Architects, mens Gehl Architects står bag omdannelsen af Torvet. Børsen (1897‑98 af Eugen Jørgensen) er et vinkelformet anlæg i røde mursten med afstribninger, gavle, karnapper og spir. Det vidner om opgangstiden, som jernbanen muliggjorde, og er det mest storladne eksempel på den historicisme, som især præger bykernen, herunder den tidligere Tekniske Skole, Sct. Hansgade 28 (1891 af F.C.C. Hansen).

Adskillige andre institutioner giver Ringsteds bymidte et nyklassicistisk og funktionalistisk præg: Alderdomshjemmet, Hækkerupsvej 1 (1928 af Frede Halleløv), Ting- og Arresthuset, nu Politigården, Tinggade 15 (1932‑33 af Algot Lautrup-Larsen), den tidligere Handelsskole, Søgade 16 (1932) og Sparekassen for Ringsted og Omegn (nu Nordea), Sct. Knudsgade 2 (1939), begge af Aage Herløw.

Af de førhen talrige bindingsværkshuse eksisterer i dag kun få. Ved kirken ligger et sådant fra 1700-tallet, som siden blev accisebod; det ligger ved siden af et af De Mahlerske Huse fra 1865. Amtsstuegården og Hotel Postgården, der er bygget som kongelig postgård under Christian 4., er begge iøjnefaldende, men fremstår meget ombyggede.

En række institutioner, såsom Borgerstiftelsen, Valdemarsgade 16 (1909 af A.P. Christensen), og Missionshuset Bethlehem, Dagmarsgade 24 (1909 af Gotfred Tvede), vidner om den nybarokke impuls. Nord for byen satte stilarten sig spor i Ringsted Kaserne (1913‑14 af Søren Knudsen Pedersen, Olaf Petri og Sven Sinding) og garnisonssygehuset (1914‑15).

Efter købet i 1917 af klosterjorden syd for byen dannede Steen Eiler Rasmussens byplanforslag grobund for en bydel nær jernbaneknudepunktet. Den nuværende station er fra 1924, tegnet af K.T. Seest og er typisk for Bedre Byggeskik-bevægelsens dyder, som også præger Harhoffs Allé. Det gælder også det tidligere Dommerkontor, Bøllingsvej 6‑8 (1919 af Helge Holm), der er formet som en længe. Af nyere institutioner kan nævnes Ringsted Bibliotek (1981‑85) i Knud Munks særegne postmodernisme.

Videre læsning

Læs mere om Ringsted

Læs også om

Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur