Rundhøj, Gildeshøje

Undersøgelseshistorie

1880

Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTæt Nord for denne Gravhøi [sb.nr. 15] ligger endnu en Gravhøi, som er ubeskadiget. Den er af samme Størrelse som den ovenfor beskrevne [sb.nr. 15] og hidrører formodentlig fra samme Tid. (Som et Eksempel paa hvor megen Overtro der endnu er tilbage her paa Øen skal jeg anføre: Kort efter at Gaardeier Jørgensen havde ryddet og udgravet den under [sb.] N:15, beskrevne Jættestue fødte hans Hustru ham en blindfødt Søn - og i Aarenes Løb endvidere to blindfødte Sønner. Disse tre blindfødte Sønner leve endnu og ere nu voxne Mænd. Denne høist mærkelige og sørgelige Tildragelse, at netop denne Mand fik 3 blindfødte Sønner, forklaredes overalt og næsten af Alle som en Straf fordi Faderen til de blindfødte Sønner havde sløifet den omtalte Jættestue, og da jeg i Aaret 1878 med en "Søger" vilde undersøge om der i Toppen af Høien [sb.] N:16 fandtes Stene, der kunde antyde Tilstedeværelsen af en Jættestue, erklærede den nuværende Eier, der er en ikke blindfødt Søn af den forrige Eier, at jeg nok kunde faa Lov til at benytte "Søgeren" men aldrig fik Lov til at grave i Høien.- Bevoksning: 1985: Løvtræer

1943

Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDen nordligste af Gildeshøje" [sb.nr. 15-16]. F.M. 1900.

1943

Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

1985

Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj, 2,6 x 24 m. Smukt hvælvet og velbevaret, men tæt bevokset med fuglekirsebær, der dog ikke har bortskygget bundvegetationen. Fra N løber en ca. 6 m bred og særdeles markant jordrampe som en tangent ind på højens Ø-side og går organisk i ét med denne. Der ses ingen tegn på, at rampen skulle være af nyere dato (f.eks en del af et 1800 tals haveanlæg) eller overhovedet fra historisk tid. Rampen stiger jævnt op mod højen, men dens nordligste del er afskåret ved agerdyrkning forhen. Området både N og S for højen er ulovligt tilplantet med nu 1-2 årige graner. Den ulovlige tilplantning påtaltes over for ejeren på "Sejrsgård". Han havde plantet granerne som juletræer og i den tro, at det gjaldt som landbrugsafgrøde. Jeg gjorde gældende, at træerne skulle væk fra hele § 53 zonen, og at burde gøre det inden de blev for store til at kunne plantes andetsteds. Ejeren (navnet glemt) ønskede dog først at søge fredningsnævnet om § 53 dispensation for nyplantningen. Jeg finder, at vi bør udtale os imod en sådan dispensation. Den ene af højene SKAL plejes af hensyn til erosionsfare, og begge BØR plejes. Muligheden for at frilægge dem visuelt i landskabet vil være forspildt med en § 53-dispensation til juletræer. Det aftaltes, at ejeren snarest søger dispensation. Bevoksning: 1985: Løvtræer

2016

Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi