Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
362212
Sted- og lokalitetsnummer
040315-12
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 250000 f.Kr. - 1066 e.Kr.)

Bronzealderhøjen Hashøj ligger næsten som en identisk tvilling til den nærliggende Galgebakke. Hashøj har aldrig været udgravet, så man ved ikke lige så meget om, hvad gravhøjen gemmer på at grave, skeletter og gravgaver. Men det er dog sandsynligt, at højen på samme måde som Galgebakke har vokset sig større gennem tiden. Galgebakke og Hashøj er blandt de allerstørste gravhøje på Sjælland og ligger som de fleste andre gravhøje synligt og markant i landskabet. Hashøj har da også givet navn til den gamle Hashøj Kommune, ligesom vejen, der fører lige forbi de to høje, hedder Galgebakkevej mod nord og Hashøjvej mod syd.

Original fredningstekst

Tingl.: 2/5 1871 (Sognefoged, Gdr. Jacob Nielsen) Afmærkn.: MS (rettet 1925, H. Kjær) Høj, Hashøj, 7 x 40 m, afpløjet i Ø. Mindre brud i foden i Nord. Enkelte randsten i syd. Græsklædt i ager. G.I. mærke på toppen. Servitut ang. bebyggelse ca 20 m omrking højen.

Undersøgelseshistorie

1893
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRund Jordhøj, "Hashøj", velbevaret c. 130' i Tværmaal, 25-30' høj. En større Afpløjning i Østsiden, et mindre Fodbrud mod Nord, iøvrigt ubeskadiget. Ved Foden mod Syd ses i Overfladen to større og 3 noget mindre Stene (Randstene?). Paa Toppen trigonometrisk Mærkesten. Fredet ved Deklaration thinglæst 2 Maj 1871. MS. Bevoksning: 1984: Græs
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, "Hashøj", 7 x 40 m. afpløjet i Øst. Mindre Brud i Foden i Nord. Enkelte Randsten i Syd. Græsklædt i Ager. G.I. Mærke paa Toppen. (Servitut ang. Bebyggelse ca. 20 m. omkring Højen).
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHashøj. Højen måler ca 7 x 55 x 48 m i N-S'lig retning - større end tidligere beskrevet. Den er nogenlunde jævnt rundet og hvælvet. På toppen er et geod. punkt i en muret pille mål ca 0,8 x 0,6 x 1,5 m høj. Der anes stier op ad højsiden mod SØ og S. Mod SØ findes en ca 2 m høj telegrafpæl i højfod, og mod S er der anbragt et lille træskur ved højfod (luftmelde- post), mindre træer ved siden af dette. Jeg synes ikke skuret skæmmer højen, så det skal flyttes - bør i hvert fald ikke stå mellem denne høj og Galgebakke. Der anes 4 randsten mod S og mindst 2 V? Højen er plejet, nyligt fældet enkelte træer/buske. Den ligger lidt lavere end Galgebakke, vidt udsyn mod V, S, Ø. Ca 50 m fra landevej. ** Seværdighedsforklaring ** Stor høj, højt i terræn - nær den højere liggende Galgebakke. Bevoksning: 1984: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2012
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2014
Fortidsminde af national betydning - KulturstyrelsenNy skiltning på lokaliteten i forbindelse med projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links