Oversigt, set fra SØ
.
Oversigt, set fra S
.

Faktaboks

Kommune
Bornholms Regionskommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
523312
Sted- og lokalitetsnummer
060302-55
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 250000 f.Kr. - 1066 e.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, 2,5 x 20 m. Midt på siden findes en bred terrasse hele vejen rundt. Træbevokset i ager.

Undersøgelseshistorie

1820
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1820
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1876
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa Lillegaards Jord ligger der længst i Vest paa Gaardens Jorder helt henne ved Blykobbe-Aa en lille Samling Høie [sb. 55A- 55C], nogle middelstore, andre ikke større end Røser. En af dem har Form som en Dobbelthøi (se N Lunds Beretning Tab. 18 N:4). Der har i ældre Tider været mange flere Høie, som for længe siden [før 1876] ere sløifede, og den nuværende Eier er ifærd med at sløife flere af de tilbageværende.-... Bevoksning: 1985: Mos og Løvtræer
1943
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 2,5 x 20 m. Midt paa Siden findes en bred Terrasse hele Vejen rundt. Træbevokset i Ager.
1943
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1985
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj i ager. Højen er højest set fra N og V. Halvvejs op ad højen er der dannet en 2,5-3 m bred, flad terasse i hele højens omkreds. Højens top fremstår derved som en lille, selvstændig høj. Terassen er antagelig fremkaldt af kreaturslid. Der er ingen spor af nedgravninger i højen. En gammel rævegang udmunder i NØ i højtoppen. Enkelte sten synlige på højoverfladen. Højen tæt bevokset med en snes gamle bøgetræer. Enkelte avnbøg, kirsebær, birketræer og ask. Adskillige birketræer var udgået. Selve toppen er græsklædt med begyndende opvækst af kirsebær og ask. N-delen af hæjen er mosdækket og næsten helt uden underbevoksning . S-delen med tæt underbevoksning af kaprifolie, brombær og tjørn. Ny opvækst af ask, kirsebær, eg og birk. I SØ tæt tjørnebuskekrat. Ved højfoden i SØ, NØ,NV og SV ligger gamle lave dynger marksten. Ved NØ-fod flere større sten, heriblandt flere med kløvningsmærker. Et større fragment 1½ x 3/4 x ½ m ligner stk. af bautasten. Bevoksning: 1985: Mos og Løvtræer
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links