Tingl.: 22/9-1888. Købt. Jættestue i høj, en af "Alsings høje", 5,3 (fra vest) - 6,25 (fra nord) x 29 m. Stort hul i midten ca. 12 x 7 m, ca. 4 m dybt, ført gennem nordøstsiden i ca. 9 m's bredde med fald ned til højfoden, og gennem sydøstsiden i ca. 3 m's bredde. Mindre ujævnheder i overfladen. En stor randsten synlig mod nord-nord- vest. Græsklædt med gyvelbevoksning, i ager. I det store hul i højmidten ses en jættestue i nordøst-sydvest med indgang i sydøst. Kammeret er uregelmæssigt bygget af 5 sten i den øst- lige og 4 i den vestlige side, 1 sten for den smalle nordende, 2 sten for den bredere sydlige ende. 4 overliggere med et å- bent rum mellem 2. og 3. sten fra nord. Kammerets længde 3,6 m, bredde 1,7-0,8 m, højde 1,1 m. Af gangen, der har været sat af 6 sten i den nordlige og 7 i den sydlige side og dækket med 3 overliggere, mangler det yderste, idet kun det inderste karm- stenpar og 1 sten i hver side samt 1 overligger er bevaret. (Det er muligt, at gangens øvrige sidesten er til stede, dækket af den nedskredne jord, men i hvert fald de 2 dæksten mangler). (Kammerets mål er omregnet efter den ældre beskrivelse, idet jordfyldning gjorde måltagning vanskelig og upræcis.-Nedskre- den jord har næsten fyldt gangen, så det er meget vanskeligt at komme ind i kammeret. Kammerets nordende er en del jord- fyldt og en del huller er gravet i bundlaget mellem bærestene- ne. Jættestuen har været-eller er- bolig for ræve. "Alsings høje" omfatter 1411- 136 og 137.
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
