Tingl.: 3/11 - 1888 (købt) Afmærkn.: MS (1923, Hans Kjær). "Stenshøj", en jættestue med sidekammer. Høj på flad mark 2,6 (fra nord) - 3,10 (fra vest) x 16,50 m, omgivet af randsten, hvoraf 17 er synlige. Randstenenes frie højde er gennemgående omkring 0,8 m, bredden 0,8-1,3 m, kun 3 sten er mindre. Ube- tydelige ujævnheder i højoverfladen. Græsklædt, med nogle bus- ke og mindre træer, i have. MS t.v. for indgangen. I højen en jættestue med kammer i nord-nordøst - syd-sydvest, gang i øst-sydøst. Gangen er 4,15 m lang, 1,4 m bred, kun een sten i den nordlige og een i den sydlige side er bevaret. Kam- meret er bygget af 6 sten i øst- og 6 sten i vestsiden samt een sten for hver ende. Mellemrummene er udfyldt med mindre sten, regulær tørmur kun på hver side af den sydligste sten i vest- siden. Kammeret er dækket af 4 overliggere med et mellemrum på 0,8 m mellem 1. og 2. dæksten fra syd udfyldt med store og min- dre sten. Kammerets længde er 7,4 m, bredden 2,55 m på midten, 1,65 m i nordenden, 1,3 m i sydenden. Jordfri højde målt til dækstenenes underkant er 1,86 m (maksimal højde) lidt syd for midten, 1,65 m i sydenden, 1,20 m i nordenden. Mellem 3. og 4. sten i kammerets vestside er en 0,22-0,60 m bred åbning, der fører ind til et lille sidekammer bygget umiddelbart op ad hovedkammeret og begrænset af een stor sten til hver af de tre sider samt een dæksten. Mellem sidestenene er der tørmur-ud- fyldning. Sidekammeret måler 1,9 m i nord-syd x 1,4 m, rum- met indsnævres dog opefter, idet den sydlige og vestlige side- sten hælder indefter. Også dækstenen hælder således, at rummets jordfrie højde er størst nærmest hovedkammeret, her, 1,35 m, mod vest 0,95 m. I den 3. sidesten fra syd af hovedkammerets vestside er kraf- tigt indhugget: K.(omvendt) S. 1898 K.V.T. 1897 Matr.nr.: Oprindelig Suldrup 7ae. Særskilt matrikuleret i 1961 til 7cf.
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
