Faktaboks
- Kommune
- Aarhus Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 231510
- Sted- og lokalitetsnummer
- 141110-26
- Anlæg
- Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Skåltegn, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.)
Rundhøj, mv., Balshøj
Oversigtsfoto set fra N
Oversigtsfoto set fra S
Oversigtsfoto set fra V
Original fredningstekst
Tingl.: Fredet af Geodætisk Institut 1932. "Balshøj", 10 x 14 m, 1,50 m høj. Noget ujævn overflade; ret stejlt afgravet i V og SØ; udløbende fod mod N.
Undersøgelseshistorie
- 1894
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af en Høj, Ballehøjhuse, Todbjerg S, Østerlisbjerg H. Rundt om er den berøvet sin Fod og dens Fodsteen ere borte. Der er kun et Stykke af Midtpartiet tilbage fuldt af store Steen og Koltringer. Fylden er Muld. Den Rest der er tilbage er overgravet og maaskee endog omgravet til Bunden. I Midten synes Gravningerne størst. Ved Højens Sydside sees en Steen glat paa den ene Side og 6-8'' tyk. Stenen er firsidet og har Maal som betegnet. Tæt ved den ene Side er en rund Fordybning 5'' i Tværmaal og i Midten 2'' dyb. En rundtgaaende Bevægelse af glat Steen har fremkaldt Hullet. Stenen er en almindelig Kampesteen med løsere og fastere Lag. Om den nordre Deel af Balle Mark samt Linaa og Edelslund gjælder, hvad der forhen er bemærket ved Mejlby Sogn. I Todbjerg Kirkes Muur er bevaret to mærkelige Ligsteen, ellers inget at bemærke. Bevoksning: 1980: Græs og Løvkrat
- 1932
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1948
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Balshøj", 10 x 14 m, 1½ m høj. Noget ujævn overflade, ret stejlt afgravet i V og SØ, udløbende Fod mod N. Fredet under Geod. Inst. 1932.
- 1980
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj, kaldet "Balshøj" eller "Ballehøj". Stejle skråninger mod V og SØ. Plan højtop, der er ca. 5 m x 9 m stor, og som hælder fra SØ mod NV. Stejle skråninger mod V og SØ. Lige op til NV-højfod stor en carport. Omgivelser: Ligger i en have med hus og carport. Grunden omgivet af en høj hæk. Bevoksning: Tornekrat og græs Afmærkning: I højtop et 25 cm rundt beton med jernrør i midten - flugter med højoverfladen. Bevoksning: 1980: Græs og Løvkrat
- 2008
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
- 2016
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumGravhøj tæt bevokset med brombær.
Rundhøj
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Skåltegn
Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.
Oldtid
Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.
Bronzealder
Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.
