Faktaboks

Kommune
Viborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
21091
Sted- og lokalitetsnummer
130601-3
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Jordfæstegrav, Stenalder (dateret 2800 f.Kr. - 2351 f.Kr.); Jordfæstegrav, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1301 f.Kr.); Jordfæstegrav, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1301 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Jernalder (dateret 500 f.Kr. - 401 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, 1,9 x 20 m. Foden mod øst lidt beskadiget af vej, idet foden er en ubetydelighed nedkørt. Foden og lidt af siden mod sydvest afpløjet. I øvrigt velbevaret og toppen rundet. Lyngklædt, i udkant af ager.

Undersøgelseshistorie

1880
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1880
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 50 F. i Tværmaal, 6 F. høi, fuldstændig bevaret. Bevoksning: 1980: Lyng
1899
Museal udgravning - NationalmuseetVed en partiel udgravning i 1899 udgravede Chr. Blinkenberg den centrale del af højen, der havde flad top. Der blev undersøgt et 6 x 6 m stort felt og udlagt søgegrøfter fra feltets fire hjørner. Højen var anlagt i enkeltgravkulturen. Primærgraven (K) var placeret på den gamle overflade og heri fandtes en flintøkse (A 18199) og en flintflække (A 18200). Den efterfulgtes af den delvist forstyrrede grav J, der ikke rummede fund i de bevarede dele, af grav L med ca. 200 ravperler (A 18201-18212) samt et lerkarskår (A 18213) og af den forstyrrede grav H med dele af et ornamenteret bæger (A 18198). Gravene J, L og H dateres alle til enkeltgravskulturen. Senere blev anlagt en stensat grav (G) hvori fandtes en flintdolk (A 18197, type VIB) og i fylden enkelte stykker flint (A 18194-96). Grav G dateres til æ. bronzealder per. I-II. Over grav G fandtes stensætning F, der tolkedes som en grav og i (formodet) relation til denne fandtes spredt en beskadiget fladehugget flintpilespids (A 18190) og tre flintafslag (A18191-93), men det er usikkert om der er tale om gravgaver eller fund fra højfyld. Øverst fandtes en vandret ca. 9,65 x 8,9 m stor, massiv stenlægning L, der dækkede over den centralt beliggende urnegrav E (B 7069) samt over tre andre brandgrave (B, C og D). I brandgrav B fandtes skår til et lerkar (C 9840) og i brandgrav D fandtes også skår til et lerkar (C 9842). Urnegraven blev dateret til yngre bronzealder og de tre andre brandgrave til ældre jernalder, mens den cirkulære dækkende stenlægning ikke kunne dateres. Endelig fandtes relativt højt i gravhøjen en tværpil (A 18214) uden tilknytning til en grav.
1938
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 15 x 2 m. Velbevaret i Lyng. Nogle Plovfurer i Ø. og N. [[Ny beskrivelse m.m. se bl.a J. 711/56]]Udgr. 1899. A18190-214, B7069, C9840-42. Fredet. Bevoksning: 1980: Lyng
1938
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1956
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1956
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 1,9 x 20 m. Foden mod øst lidt beskadiget af vej, idet foden er en ubetydelighed nedkørt. Foden og lidt af siden mod sydvest er afpløjet. Iøvrigt velbevaret og toppen rundet. Lyngklædt i udkant af ager.
1956
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Museal grafisk eller digital dokumentation - Det Kulturhistoriske Centralregister
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorMål: 1,9 x 18 x 15 m. Høj. Pæn form. Enkelte huller gravet ind i fod og top i de senere år. Det ser ud til at man er ved at udbedre skaderne. 12.2.1998 Nogle dybe huller (rævegrave eller lignende) i højfod, ellers velbevaret. GPS 32 052 3524 62 50 643 ** Seværdighedsforklaring ** Højrækken kunne (burde) blive flot. Ligger i et grønt område i villabebyggelse. Bevoksning: 1980: Lyng
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Holstebro Museum
2017
Diverse sagsbehandling - Viborg MuseumOpdatering af oplysninger på Fund og Fortidsminder. Resultaterne af udgravningen i 1899 er fremlagt i ”Die Funde …” bd. Bd. 12 s. 168-17, nr. 5951. Det foreslås ud fra andre lignende fund, at den runde dækkende stenlægning L knyttes til de tre derunder beliggende brandgrave B, C og D og eventuelt også til urnegrav E, og at stenlægning og brandgrave dateres til ældre førromersk jernalder.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Jernalder

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links