Herredstegninger
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
401437
Sted- og lokalitetsnummer
090412-11
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 29/8 og 9/9 1892. (Kammerh., Hofjægerm. P.C. Greve Bille-Brahe-Selby til Brahesminde). Afmærkn.: MS. (1893, Adjunkt Boesen). Dyssekammer, fritstående, rektangulært, orienteret i NV-SØ; 3 sidesten, stor tærskelsten mod SØ. Høj, spids overligger. Kammeret fyldt omtr. til top med små marksten. I ager.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1892
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1987
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRektangulært, fritstående dyssekammer orienteret VNV/ØSØ, sat af 1 bæresten på hver langside og 1 gavlsten i VNV. En stor, afkløvet sten siddende lavt foran den tilsyneladende kammeråbning i ØSØ er formentlig (som beskrevet i fredningstekst) en tærskelsten. En stor, spids dæksten in situ. Indvendig måler kammeret ca 1,8x0,8 m. Det er opfyldt indtil 0,3 m under dækstenen af jord og (i mindre grad) sten. Kammeret ligger i en lille højrest. Der ses ikke tegn på helt nye skader, men kreaturgræsn. og/eller nærpløjning til bærestenene i V og N (samt til M.S.) har fundet sted inden for de senere år i en sådan grad, at den vestlige gavlsten er undermineret. Derved er dens nedreende skredet ud og hele stenen er sunket 0,3-0,4 m, så den nu er uden kontakt med dækstenen. Også den nordlige bæresten er stærkt underminereret som følge af nærpløjning, den hviler på en 0,5 m høj, yderst svag afpløjnings- og erosionsbrink, hvori flintpakninger fremstår synligt (jfr. bl.a. fotos 5 og 10). Fortidsmindet kræver hurtig indgriben i form af restaurering v. 10. kontor. Det udyrkede område omkring kammeret måler 8x5,5 m. Adgang kun mulig fra privat markvej, herfra dog via markskel m. stendige. ** Seværdighedsforklaring ** Yderst smukt beliggende med udsigt både mod NØ (til Fåborg) og SV (Lyø) samt SØ (Avernakø). Også seværdigt i sig selv, og i landskabeligt samspil m. nr 36, jfr. foto 11. Bevoksning: 1987: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links