Rundhøj, mv., Bogens

Original fredningstekst

Ejerlav: Bogenholm, Bogensø by og Toggerbo by. Tingl.: 13/9 1935. Gdr. J. Møller Jensen Diplom Nyt tinglysningsdokument 8/3 1947. Rundhøj, 1,75-2,50 x 20-21 m. I toppen udgravning, hvori en mindre, flad overligger og et par små bæresten af en lille stenkiste. Noget ujævn over- flade. Beklædt med lyng og et par buske, i lille lyngstykke.

Undersøgelseshistorie

1877: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1935: Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1935: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1956: Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidN01 1007/56. Sb. 14.05.10-13 Brev af d. 5/9 1956 ml. B. Brorson Christensen og N01. Til Nationalmuseets I. Afdeling: Besigtigelse af en gravhøj, der af ejeren - optiker J.H. Nisted, Aarhus - ønskes restaureret. Højen, der er beliggende ca. 1 km sydvest for Bogens Hoved, nær stranden, vil som antydet af Hr. Nisted (i Brev til museet af 22/8 1956) nemt kunne restaureres. D.v.s hullet i højens top vil kunne udfyldes af én mand paa én dag med jord, der evt. kan skrælles af paa Hr. Nisteds grund. Det kunde dog være et spørgsmaal, om man ikke ved en saadan udfyldning forbedrer mindre end man ødelægger: Højens profil vil, set paa afstand, blive mere harmonisk, men udseendet paa afstand er - efter min Mening - i forvejen ødelagt af en gruppe paa 5-6 sommerhuse (hvoriblandt Hr. Nisteds eget) der er bygget omkring højen ret nær denne paa vest-, nord-, og østsiden og som i høj grad tager synet fra den. Set paa nært hold synes jeg højen er interessantere som den nu ligger: Hullet i toppen, der aabenbart er af gammel dato og i hvis bund man ser rester af en hellekiste, er dækket af fuldstændig samme bevoxning som resten af højen og dens umiddelbare omgivelser, hedelyng, klokkelyng, ... [?], lidt græs, ... [?], lave vilde roser og et par enebærbuske. Højen er altsaa i en ganske stabil tilstand, dækker man den nu med en 0,5 til 0,75 m. tyk kalot af gulligt sand kan det vare mange aar inden man atter i dette langsomt groende plantesamfund naar samme harmoniske udseende. Jeg vil altsaa foreslaa, at man ikke restaurerer, i alt flad paa indeværende tidspunkt. Dersom I. Afdeling alligevel ønsker Restaureringen foretaget skal jeg naturligvis gerne sætte den igang og forestaa den. Jeg er her paa egnen til og med 15. Sept. Ærbødigst, med Hilsener, B. Brorson Christensen. Vedlagt sagen: Besigtigelsesrapport af d. 5/9 1956 fra B. Brorson Christensen, N01. Korrespondance af d. 22/8, 18/9 1956 ml. Optiker Nisted, Århus, og N01. Korrespondance af d. 23/8 1956 ml. B. Brorson Christensen og N01.
1980: Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1980: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSom beskrivelse. Mål: 2,5 x 20,0 x 20,0 m. I toppen gl. nedgravning (3,5 x 2,5 m.). I N-side helt tilgroet udgravning med forbindelse ind til centralhullet. Bevoksning: 1980: Lyng og Nålekrat/-træer.
2012: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumI toppen et hul samt en stor flad sten. Nedgravningen nedad nordsiden er fortsat synlig. I højen rævegrave. Bevokset med græs, gyvler, træer bl.a. eg og enebær. Visse steder står højen uden græsdække. Beliggende i grønt område mellem sommerhuse.
2012: Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Stenkiste

Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks