Rest af et smalt, rektangulæt dyssekammer med længderetning VNV-ØSØ. Bevaret er to store sidesten, der vender en plan flade indefter. Den nordlige er 2 m lang, 1,15 m jordfri højde, indtil 0,60 m tyk. Den sydlige sidesten er 2 m lang, jordfri højde ca. 1 m, tykkelse indtil 0,75 m; stenen hæl- der ret stærkt indefter. Mellem de to sidesten står den vest- lige endesten med stærk hældning indefter; den er 0,55-0,65 m bred, indtil 0,40 m tyk, jordfri højde ca. 1,30 m. I forlæn- gelse af den nordlige sidesten står, med et mellemrum af 0,35 m, endnu en sten 0,70 m bred, 0,35 m tyk, jordfri højde 1,20 m. Stenen har hældning bort fra de øvrige sten. - (I kammeret er henkastet en del afrømningssten. Det påtaltes ikke, da stenene gør gavn til afstivning af kammeret).
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
