Faktaboks

Kommune
Roskilde Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
312826
Sted- og lokalitetsnummer
020415-10
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

"Bukketornehøj". Høj, 5 x 18 m; stejlt afgravede sider navn- lig mod vest, hvor en dybt udskåret kløft fører til toppen.

Undersøgelseshistorie

1889
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Høi, stor, afgraven paa alle Sider. Der er fundet Lerkar med brændte Ben, i et af dem ogsaa en Dobbeltknap af Bronze. Bevoksning: 1982: Græs
1889
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 5 x 18 m, stejlt afgravede Sider navnlig mod V, hvor en dybt udskaaret Kløft fører til Toppen.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorBukketornehøj. Høj, mål ca 18x18x5 m høj. Stejlt afgravede sider mod V med en nedslidt sti op til højtoppen, forneden i denne "kløft" ses et par sten = randsten? eller ældre marksten. Der er pløjet med større afstand fra højfod end tidligere. Beliggenhed højt i småbakket moræne med et vidt udsyn, også til andre oldtidsminder, omtrent 20 m mod SV en mølle (nu beboelse med have). Omtrent 100 m til offentlig vej ellers privat indkørsel i nærheden. ** Seværdighedsforklaring ** Høj landskabelig beliggenhed med vidt udsyn. Bevoksning: 1982: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links