Faktaboks

Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
391415
Sted- og lokalitetsnummer
090420-19
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav: Stensgaard hovedgaard m. Millinge og Østerby byer matr.nr. 2a (Duered). Rundhøj, ca. 1,5-1,6 x 15-16 m, væsentlig bestående af hånd- sten. På toppen rester af 1 måske 2 dyssekamre. Der ses i forvirring 7 store sten, af hvilke ingen med sikkerhed kan siges at stå i oprindelig position. Nedad højen ligger 3-4 større sten. Mod S og SV 5-6 randsten, alle væltede og for- skudt. Bevokset med bøgetræer, i skov. NMI: Kan fredes efter sin beliggenhed i skov. Konstateret v. nyberejsning 1987: Høj eller røse med 3 skålsten; næppe megalit. Nærmere beskrivelse på berejserskema.

Undersøgelseshistorie

1885
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1987
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj med 6-8 store synlige sten spredt over den vestlige halvdel af højfoden, dog alle mere eller mindre forstyrrede og derfor tolkningsmæssigt ikke ganske sikre. Iøvrigt en del spredte større og mindre sten liggende på højsiderne og i skovbunden omkring højen. På toppen er blotlagt et ca 3,5x1,5 m stort parti af en pakning eller stenlægning af hånd- til hovedstore sten. 1 N og Ø indrammes toppen af 7 sten alle omkring meterstørrelse, dog ingen af disse ligner bæresten (eller andre megalit-byggesten), og alle står eller ligger løst på højens overflade. Ingen af de store sten synes sprængt eller afkløvede i nyere tid, idet de er rundslidte på alle kanter. Der findes skåltegn på 3 af de store sten: A) På hvad man nærmest må kalde endefladen af en sten N for højens centrum fandtes 7 sikre skålgruber. B) På den nordlige af de to sten i Ø fandtes på den lodrette yderside 12 sikre (heraf 2 meget store) og 4-5 usikre skåltegn. C) På den sydlige af de to østlige sten sås, ligeledes på den lodrette yderside, 4 sikre skåltegn. 2 af disse findes nedsat herpå, på kanten mellem yderfladen og stenens nuværende bund-/standflade, og kunne efter deres placering tyde på at stenen måske er kløvet, idet skålgruberne muligvis er "halveret". Kløvning er dog, efter overfladens slid og patina at dømme, i givet fald sket i forhistorisk tid. Fredningstekstens tolkning af anlægget som en forstyrret megalit er næppe korrekt. Mere sandsynligt er fortidsmindet en røse med et stensat (kult-?) anlæg på toppen. Mål: 1,7x23x23 m. ** Seværdighedsforklaring ** Anlæggets specielle karakter (jfr. ovenfor) og de smukke omgivelser i bøgehøjskov. Omgivet af tydelige højryggede agre. Bevoksning: 1987: Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links