Rundhøj, mv., Ebbelnæs

©
6031 oversigt. Set fra syd
.
Licens: Begrænset anvendelse
6048 NØ-del af kammer. Set fra SV
.
Licens: Begrænset anvendelse

Faktaboks

Kommune
Vordingborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
422825
Sted- og lokalitetsnummer
050503-8
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

På Møn er bevaret et usædvanligt stort antal storstensgrave fra yngre stenalder. Blandt dem ses både de tidligste langdysser og de senere jættestuer. Blandt de mest opsigtsvækkende er langdyssen Grønsalen ved Fanefjord, Sprovedyssen samt jættestuerne, Kong Asgers høj, Sparresminde, Jordehøj og Klekkendehøj. I dag kender vi til 60 stengrave på Vestmøn – her må der i en periode være færdiggjort et gravanlæg om året.

Original fredningstekst

Tingl.: 17/12 1883. Købt. Afmærkn.: MS. 1910, løjtnant Lassen. Høj med jættestue, 10 m lang, 1,50 m høj 7 m lang gang. Højen træbevokset 4 x 20 m i ager, indgang fra S. Smukkeste jætte- stue på Møen.

Undersøgelseshistorie

1880
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRund toppet Jordhøj indesluttende en stor, vel bevaret Gangbygning - den smukkeste paa Møen. Kammeret er 32' l., i Enderne bredere (7'8"-6') end paa Midten (5'5"). Gangen, der vender i S.Ø. er 22' l. den har 2 Karmafsatser. Kammerets Højde 5'-5'6". (se Grundplan og Længdesnit af Kammeret.). Bevoksning: 1981: Løvkrat og Løvtræer
1880
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1899
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1945
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj med Jættestue, 10 m. lang 5 1/2', 22' lang Gang. Højen træbevokset 4x20 m. i Ager, Indgang fra S. Smukkeste Jættestue paa Møen.
1945
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj, 4 x 25 m, med jættestuekammer, 10 m langt, 1,5 m højt, med gang mod S. Smukt og velbygget kammer, aflåst. Nøgle på gården. Rævegrav el.lign i Ø. Enkelte randsten ses. Der var foretaget nedgravninger i begge ender af kammeret, de blev nødstørftigt tildækket. ** Seværdighedsforklaring ** Stort, smukt jættestuekammer. Bevoksning: 1981: Løvkrat og Løvtræer
1999
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorEn ældre jernstøtte mellem jættestuekammerets ene hjørnesten og en bæresten blev erstattet med en rustfri stålbøjle. En hældende bæresten i jættestuekammeret blev fæstnet til en sidesten. En knækket karmsten i gangen blev fæstnet i nye tørmure som blev bygget i gangens yderste del. Jættestuens gang blev ryddet for nedfalden højfyld. Gangen fik også tilført to nye dæksten som erstatning for de manglende. Den fjernede højfyld blev lagt over de to nye dæksten. Jættestuens tørmure blev restaureret. Manglende tørmur blev erstattet med ny. Se beretning.
2001
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorEnkelte tørmure i jættestuen blev restaureret. Manglende tørmur blev erstattet med tilførte sten. Se beretning.
2009
Fortidsminde af national betydning - KulturstyrelsenNy formidling i form af skiltning på lokaliteten i forbindelse med projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet. FM-sten ved indgang i S.
2014
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links