Fortidsminde set fra øst
.
Fortidsminde set fra syd
.
grenhytten set mod nord
.

Faktaboks

Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
391418
Sted- og lokalitetsnummer
090420-23
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fælles kort for 3914-18, 19. Ejerlav: Stensgaard hovedgaard m. Millinge og Østerby byer matr.nr. 29b. Rundhøj, noget udflydende, 1,3-1,6 x 15-16 m. Omtr. ved mid- ten, lidt forskudt mod S et polygonalt kammer, sat af 7 si- desten, ingen dæksten. Jordhøjningen når et lille stykke op over kammerstenenes overkant. Kammeret jordfrit. Bevokset med enkelte buske, lidt krat og græs, i skov.

Undersøgelseshistorie

1943
Museal rekognoscering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1987
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj med jordfrit dyssekammer uden dæksten. Ingen synlige randsten. Syd for midten ligger det tømte kammer, ca 1 m dybt. Det er polygonalt med åbning i S. 6 bæresten ses, det er uvist om en syvende (jfr. fredningstekst) er fjernet siden fredningen (en bæresten synes at mangle Ø for åbningen), eller om fredningstekstens angivelse beror på en fejltolkning. I kammeråbningen ses 2 tætstående, lavere sten, der evt. kunne være (bære-)sten af en gang. Indvendige kammermål: 2,3x2,3 m. Kammeret er overdækket med et primitivt tag af krydslagte grene dækket af kviste og bregneblade. Antagelig en hule lavet af børn. Ca 30 m SV for fortidsmindet er tværs over en skovsti opsat en springforhindring el. lign. (til ridebrug?) bestående af 16 skråtstillede jernbanesveller understøttet af telefonpæle (heraf 1 jordgravet), jfr. foto 34. I området S for højen ses talrige meget velbevarede højryggede agre. Mål: 1,7x25x25 m. ** Seværdighedsforklaring ** Kunne dog ved pleje, restaurering (jfr. F 3920/73) og tilgængeliggørelse (skiltning, sti) rykkes op i seværdighedsgrad II. Bevoksning: 1987: Løvkrat og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys Museer
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet er en rundhøj med polygonalt dyssekammer, der ligger i løvskov. Kammert med seks bæresten og en tærskelsten ved en sydvendt indgang er jordfrit. På højen står egetræer, og der er opvækst af brombær.
2015
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Men stadig med den ulovlige hytte .
2016
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links