Faktaboks

Kommune
Thisted Kommune
Fredningsstatus
Aflyst og slettet
Fredningsnummer
150225
Sted- og lokalitetsnummer
110612-172
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Jordfæstegrav, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Jordfæstegrav, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.); Enkeltfund, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, 2 x 16 m. To tredjedele af højen overpløjet mod nord. Højen bør dog for gruppens skyld fredes. Græs- og lyngklædt i ager. Konstateret fjernet 5/11 1980 ved nyberejsning af Jens Hen- rik Bech. Matr.nr. 49a: To høje i skel til matr.nr. 51a af Tygstrup. Matr.nr. 36a + 51a, på blåt kort. NMI: Matr.nr. 51a + 49a.

Undersøgelseshistorie

1876
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidGallibjerrehyv kaldes et stort Højcomplex [N. nr. 187-200, svarer til sb. 166,177,176,174,412,173,172,413,175,171,171A, 414,170,415] oppe NO. for Tygstrup By paa en stor, omfangsrig Banke. Der har nok staaet en Galge der i gamle Dage. Den værkbrudne Jens Madsen i Tygstrup - der kunde været ca. 90 Aar, hvis han havde levet endnu - har fortalt, at hans Fader, Mads Pedersens, Stedfader havde en Søster, som var den sidste, der blev henrettet ved Galgebjerghøje. Atter 9 Skridt S. for sidstnævnte (192) [sb. 173] er denne dels (paa N. Siden) overpløjede og besaaede, dels (paa S. Siden) lynggroede Høj. Den er slem udkastet, men har vist været stor.
1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid187-200 Galgebjerghøiene [svarer til sb. 166,177,176,174,412, 173,172,413,175,171,171A,414,170,415]. Udgravet og nedpløiet.
1916
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 2,0 x 16 m. Top og østre Side sænket ca. 1/2 m. Desuden et Par mindre Sænkninger, 1/3 mod N. er overpløjet [svarer formodentlig til N. 199]. Identifikationen med N. er i Gruppen 171-75 usikker. Højene 170-76 ligger paa "Galgebjerg". Retterstedet skal efter N. have været tæt sydøst for 176.
1943
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 2 x 16 m. To tredjedele af højen overpløjet mod nord. Højen bør dog for gruppens skyld fredes. Græs-lyngklædt i ager.
1943
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1962
Dyrkning/land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1962
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFør undersøgelsen viste højen sig som stærk forstyrret og afgravet. Kun den sydlige del var bevaret i fuld højde, resten var overpløjet. I s-siden viste sig en del overvejende forstyrrede stenlægninger. En af dem, på bunden af højen, indicerede en højdiameter på 11 m. I højens midte fandtes 2 parallele grave i undergrunden. Det ældste grav (I) var nedgravet 0,55 m. Graven viste sig som en aflang, let oval nedgravning, der var stærkt forstyrret af en plyndring. Fra en oprindelig bundbrolægning var der i v- og ø-enden nogle sten bevaret. Som rest af gravgods fandtes en lille flintpilespids. Grav II var også en oval nedgravning, 0,2 m nedgravet. Også denne grav var forstyrret, bortset fra den vestlige ende, hvor der var beovaret noget af en stenpakning, der har dækket graven. I den omrodede fyld fandtes fragmentet af en flintdolk. I den nordlige del af højen blev der frilagt skår af et senneolitisk kar og en bronzealders urne.
1962
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1962
Aflysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidAflysning af fredningen af den stærk medtagne høj i forbindelse med udgravningen [sagen findes i beretningsarkivet under journ. nr. 497/64].

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Enkeltfund

Enkeltfund er en enkelt eller få genstande fra oldtiden eller historisk tid, som er blevet fundet uden nødvendigvis at indgå i en særlig kontekst med andre fortidsminder eller anlæg. Enkeltfund kan eksempelvis være flintøkser fra stenalderen, bronzelurer fra bronzealderen, smykker fra jernalderen eller mønter fra middelalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links