Rundhøj, mv., Gandløse Eget – #1 | lex.dk

Original fredningstekst

Runddysse, 8 m i diameter; kammer af 3 bæresten; 7 randsten. Højen forgravet.

Undersøgelseshistorie

1875: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidOmtrent midt i Skoven ligge paa en jævn Bakkeskraaning Levningerne af en Høi med Stenkreds og Kammer. Høien har et Gjennemsnit af omtrent 32 Fod, af Randstenene er kun 7 bevarede, 5 paa et Sted, 2 lige overfor, Stenene ere 3-4 Fod høie og staa med nogle Fods Afstand fra hinanden. Indenfor Stenkredsen er opkastet en flad Høi af Jord, Haandsten og Flintskjærver. Kammeret staaer ikke lige i Centrum af Høien. Af de 4 Sidesten, som her oprindelig havde været, stode de 3 opreiste, omsluttende det urørte Indre, den 4de Sten var borttagen. Dæksten havde her ikke været saa længe, man kunde huske. Den længste Sidesten var 5 Fod 10 Tommer lang, de to andre 2 1/4 Fod lange. Den sydøstre Stens Top var 1 Fod lavere end de to andres. Jordfylden i Høien naaede op til den laveste Sten, hvorimod de 2 andre ragede 1 Fod op. Kammerets Indre er foroven 4 Fod 4 Tommer langt med Længderetning: Nordvest-Sydøst. Da det Indre af Kammeret, som ovenfor omtalt, var urørt og en Undersøgelse var lagt til Rette ved Borttagelsen af den ene Sidesten, ansaaes det for rigtigt at undersøge det. Rummet mellem Stenene var opfyldt indtil O- verkanten af den sydøstre (laveste) Sten. Efterat, 1 Fod tykt, Lag af Muld og Blade var fjærnet, som sandsynligvis har dannet sig ved Løvfald og Plantevæxt i det aabentstaaende Kammer, fandtes en Brolægning af større, flade Sten. 1/2 Fod dybere fandtes paa en lille Plet (ved 1) nogle Rester af et ubrændt Lig, paa andre Steder kunde ingen Levninger af Skelet spores. Derefter fulgte atter en Brolægning, hvorunder laa Jord og Sten. Paa 2 Fods Dybde sporedes Ben (ved 2), men det var ogsaa ubetydelige Rester, tæt sydøstlig derfor optoges en stærkt fortæret Tand. Derefter optoges en tredie Brolægning, efterfulgt af Jord og Sten. Paa 3 Fods Dybde laa Levningerne af et ubrændt Lig: af Hovedet (ved 3) var kun Hjerneskallen bevaret, den laa med den hule Side lige opad, ovenfor tæt ved Stenen (ved 4) laa en lang og smuk Flintflække. Mellem 2,3 (se Afbildn.) laa de større Rørknogler, ved disse fandtes nogle ganske smaa Kulstumper. Her var kun 1 Lig, øiensynlig begravet liggende i en sammenkrøben Stilling. Herunder var der en smuk Brolægning af flade Sten, derefter et Lag Flintskjærver og saa atter en Brolægning af større Sten, hvorunder det gule Bakkesand viste sig. Kammerets Længde forneden var 4 1/2 Fod, Høiden af de største Sten var 5 Fod. Det maa sikkert antages, at mindst 3 Lig have været begravede her, adskilte ved Brolægninger, de øverste vare næsten ganske fortærede, og selv det underste var saa opløst, at Ansigtets Ben, Kjæber og Tænder ikke vare kjendelige.
1875: Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1875: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse, 8 m i Diam., Kammer af 3 Bæresten, 7 Randsten. Højen forgravet.
1942: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1960: Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2008: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2017: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Rundhøj, mv., Gandløse Eget (#1)

Faktaboks