Dysse eller jættestue, Gandløse Eget

Original fredningstekst

Stensætning, 9 x 3 m, bestående af to paralelle stenrækker på henh. 6 og 5 sten. Antagelig rest af jættestue.

Undersøgelseshistorie

1875: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSnart tilhøire fra Veien, som fra Skovløberens Bolig fører gjennem Skoven, ligger paa flad Mark en Stensætning bestaaende af en aflang firkantet Stenkreds, i hvis Midte ligger en stor Sten. Stenkredsen er 13 Fod bred, 29 Fod lang, udvendigt Maal. Paa de 3 Sider synes alle Stenene at være bevarede, paa den fjerde Side sees endnu Hullet, hvorfra en Sten er taget. Kun 4 af disse Sten staa opreist (s. Grundtegn. de med x betegnede), de øvrige ligge fladt ned og maa antages at være omstyrtede. Disse Stene ere ikke satte om en opkastet Høi, indenfor Stenkredsen har Jorden samme Høide som udenfor. Just i Midten af Stensætningen ligger en stor Sten med rund, toppet Overdel. Denne Sten maa sikkert antages for at være Dæksten for en Grav, som altsaa ligger under Jordens Overflade. Der var gravet et Hul udenfor en af de opreist staaende Sten, Jorden var her stærkt blandet med Flintskjærver (Det maa beklages at Stensætningens Retning ikke er noteret, saa vidt det erindres er den Nord-Syd). Se Pl. 39.
1875: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidStensætning, 9 x 3 m, bestaaende af to parallele Stenrækker, paa henh. 6 og 5 Sten. Antagelig Rest af Jættestue.
1942: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1960: Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2008: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2017: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks