Oversigt - fra N
.
Oversigt - fra SSV
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Egedal Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
292816
Sted- og lokalitetsnummer
010602-5
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 11 x 8 m. Kammer af 3 bæresten. 6 Randsten mod Ø, V 8, N 2, S 1, alle oprejste.

Undersøgelseshistorie

1875
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTæt ved den sydlige Udkant af Skoven ligger en Langdysse: 35 Fod lang, 24 Fod bred, Længderetning: Nord-Syd. Der synes oprindelig at have været 8 Randsten i hver Længdeside, 2 i hver Ende, nu findes mod Øst: 6, mod Vest: 8, mod Nord: 2, mod Syd: 1, den sydvestlige Hjørnesten er stor og staaer opreist. Midt i den af Randstenene indesluttede, flade Høi ligger Kammeret, Dækstenen og den østlige Sidesten mangle, de 3 bevarede Sidestens Overkant er ved Høiens Overflade. Kammeret er 5 Fod langt 3 Fod bredt, indvendigt Maal, med Længderetning: Øst-Vest. Da jeg under mit første Ophold i Gandløse saa Langdyssen, stod en stor, meget gammel Træstub i Graven. ved mit andet besøg var Stubben borttagen og en Mængde Flintskjærver og Haandsten, som laa spredt omkring, vidnede om, at Graven var blevet udrodet.
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 11 x 8 m. Kammer af 3 Bæresten. Randsten: Ø 6, V 8, N 2, S 1, alle oprejste.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1960
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links