Oversigtsfoto af skoven set fra S
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Silkeborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
261061
Sted- og lokalitetsnummer
160606-67
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Stenkammer, lavt beliggende i en slugt, bygget af 4 sten, den vestlige lav; desuden 3 koltringssten. Kammerets længde er ca. 1 m, bredden ca. 0,5 m. Den nordlige sten er væltet ind i kammeret. Der er utvivlsomt tale om et dyssekammer.

Undersøgelseshistorie

1919
Privat grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1920
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøvildgaard. Mærket x og Ordet Stenkammer. Lavt liggende Stenkammer af Stenalders Karakter, men lille, af 4 Sten, med Retning Nv.-Sø., 0,7 x 0,44 m. De 3 Sten 0,7 m d., den ene Endesten mod Nv. Lavere. Stenen mod Nø er udvæltet. (Ejer 1920 Direktør [ulæseligt]) Vedlagt Tegning. Gave fra [ulæseligt].
1937
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUf.
1951
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidStenkammer, lavt beliggende i en slugt, bygget af 4 sten, den vestlige lav. Desuden 3 koltringsten. Kammerets længde ca. 1 m og bredden ca. 0,5 m. Den nordlige sten er væltet ind i kammeret. Der er utvivlsomt tale om et dyssekammer.Matrnr. 37a Salten. Stendyssekammer. Bygget af 4 Sten. Stenen i vestlige Kortside, lav. Kammerets Længde i Ø-V er ca. 1 m, dets Bredde ca. 0,5 m. Fredet. Bevoksning: 1989: Mos
1951
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1989
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorMuligt stenkammer (dyssekammer ?) orienteret NNV/SSØ. Indvendige mål oprindelig som beskrevet i fredningstext 1 x 0,5 m. I VSV en opretstående sidesten ca 1,2 m lang, 0,8 m høj. i SSØ en ligeledes stående (gavl-?) sten, nærmest agrundet-spids. I ØNØ ligger en ca meterlang formodet sidesten indvæltet i kammeret, stående løst oven på den en stor sten. Omkring kammereet sidder flere jordfaste sten (5-6 stykker), lingen dog længere væk fra kammeret end 1 m. Ingen højning omkring kammeret. Tolkningen som dyssekammer virker lidt tvivlsom, ingen af de tilsyneladende "bæresten" ligner typiske megalit-bæresten. Bevoksning: 1989: Mos
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links