set fra N
.
set fra V
.
kløvningsforsøg
.

Faktaboks

Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
260411
Sted- og lokalitetsnummer
180107-13
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

"Hejrehøj", hvori en ødelagt jættestue. Højen 2,60 x 20 m, hele det indre udgravet i et 7 m bredt, 2 m dybt hul, i hvis nordside ses 3 af jættestuens side- sten i række på plads, 1 m høje, tilsammen 2 m lange; 2 mindre huller i nordvest- og vest-fod; 2 randsten ses i syd og nord, den sidste med huller efter spræng- ningsforsøg. Alt tilgroet, fyrreklædt i plantage.

Undersøgelseshistorie

1883
Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1883
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1883
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1950
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1951
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1990
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Hejrehøj" med ødelagt jættestue. Som beskrevet i den fri tekst, alt tilgroet. Højen er ikke hegnet, o.a. overtrampet af kreatur og højfoden er af disse afskrabet næsten hele vejen rundt. I østsiden to større, ferske huller i højsiden. En dynge mindre marksten er henslængt i det gamle udgravede hul mod øst, er mosgroede. Bevokset med græs og rønnebærtræer, i græsmark. Bør hegnes 2 m ud fra højfod. De nye huller i højsiden repareres. Bevoksning: 1990: Græs og Løvtræer
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Holstebro Museum
2012
KO-kontrol på fredede lokaliteter - Holstebro Museum
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Holstebro Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links