Faktaboks

Kommune
Sorø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
342419
Sted- og lokalitetsnummer
040106-12
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, 1,7 x 18 x 24 m. Ingen randsten ses. Midt på højen et usædvanlig stort dyssekammer uden overligger or. NNV-SSØ og af størrelse 2,5 x 0,9 m. To vældige stenblokke danner langsiderne og kan have støttet en overligger. Kortsiderne dannes af hver en sten, betydelig lavere end de to andre, snarest begge for tærskelsten at regne. I kamret kastet en del store sten og en del markflint på højsiden. Bevokset med tæt buskads i ager. NMI: .......tærskelsten at regne, en overligger kan ikke have støttet på dem. I kamret ........

Undersøgelseshistorie

1882
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidMod S.Ø. en rund Høj, hvorpaa talrige Markstene ere sammendyngede. I Midten af Højen et rektangulært Gravkammer i NNV.- SSØ. 5'9" l. 2'8" br. bygget af 2 Side og 2 Endestene. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 1.7 x 18 x 24 m. Ingen Randsten ses. Midt paa Højen et usædvanlig stort Dyssekammer uden Overligger, orienteret NNV-SSØ og af Størrelse 2.5 x 0.9 m. To vældige Stenblokke danner Langsiderne og kan have støttet en Overligger. Kortsiderne dannes af hver en Sten, betydelig lavere en de to andre, snarest begge for Tærskelsten at regne, en Overligger kan ikke have støttet paa dem. I Kamret kastet en Del store Sten - og en Del Markflint paa Højsiden. Bevokset med tæt Buskads. I Ager.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, 2,1 x 20 x 16 m. Den måler ca. 1,7 x 20 x 16 m i N-S'lig retning. Kamret er omtrent midt på højen, NNV-SSØ, med 1 stor sten i hver langside og 1 mindre, lavere ved enderne, indre mål ca. 2 x 0,9 m, ingen overligger, bæresten ca. 0,4 m op. Nogle børn har lavet hule i kamret og i træer på højen, hvor der ligger lidt affald og sten gennem flere år. Fortalte ejer det ulovlige i affald og sten - han lovede at holde op med at placere sten fremover og prøve at få børn til at lade være at lege på højen (samme lovede ejer af hus S for højen). Lå ca. 100 m fra offentlig grusvej, på bakkeskråning. Ejer : se 3424-18. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumPleje bør foretages ved fortidsmindet.
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumPleje bør foretages ved fortidsmindet.
2014
Museal restaurering - Museum SydøstdanmarkMuseual reetablering.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links