kammer, set fra SV
.
oversigt, set fra SV
.
oversigt, set fra NØ
.

Faktaboks

Kommune
Frederikssund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
28266
Sted- og lokalitetsnummer
010201-29
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fælles kort for 2826-5, 6. Ejerl.: Hjortegaarde Afmærkn.: MS 1887 Runddysse i høj, 1,5 x 12 m.Kamret består af 4 bæresten og 1 overligger, lidt forskudt. 4 randsten er synlige. Græs- klædt i have.

Undersøgelseshistorie

1873
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHer på lodden ligger et større antal stenaldersgrave og høje [sb.23-30] 7) tæt s.v. for nysn. dysse [sb.28], en rund, flad jordhøj 29' i diameter, 46 skridt i omkreds, oprindelig omsat med en krans af anselige stene, af hvilke kun 1 endnu står opret, medens 8 ses liggende omvæltede og tildels skjulte under græstørven. Midt på højen ligger en stor flad sten, tydeligt dækstenen til et gravkammer. Bevoksning: 1982: Græs
1882
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUndersøgt 1882.
1882
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse i Høj, 1,5 x 12 m. Kamret bestaar af 4 Bæresten og 1 Overligger, lidt forskudt. 4 Randsten er synlige. Græsklædt i Have.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1964
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRektangulært dyssekammer i høj. 4 bæresten 1 overligger (halvt forskudt). Samme beliggenhed som sb. 28. Mål: 1,8x15x14 m. Bevoksning: 1982: Græs
1997
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links