Faktaboks

Kommune
Norddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
221840
Sted- og lokalitetsnummer
140205-1
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 19/9 1887, købt. Afmærkn.: MS, mærkestenen blev rettet 1921 af H. Kjær. Høj, afpløjet i firkant ved foden, ca. 3,50 m høj, 15 m i NV-SØ, 12 m i NØ-SV. Mod SØ ses 6 randsten. Højen indeslutter et af 5 sidesten bygget kammer, 1,80 x 2 m, 1,70 m højt, hvortil fra højens SØ-side fører en 2,25 m lang gang, ca. 0,5 m bred, dannet af 2 par sidestene. Over kammeret lig- ger 1 dæksten, over gangen 2. NMI: Høj med stenkammer (umuligt af komme gennem den ganske snævre gang).

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDet Parti af Højens Fyld, der staar, er klædt med Lyng og Græs og har en Højde af 10'6". Højens oprindelige Gjemmensnit har været 56', men nu er Foden brudt rundt om, og mod Syd og Vest ere store Partier borte. Det mærkeligste og smukkeste er det Kammer, der findes dybt inde i Højen dækket med en stor Overligger og med flere Fod Fyld. Gangen, der vender mod Øst, er dækket af 2 Overliggere og et tykt Jordlag. Kammerets Højde er 52', og dets Gjennemsnit fra Tærskel til Bagvæg 6'10" og fra Syd til Nord 8'. Tærskelstenen er 5" høj. Gangen er 2'4" bred, 2'6" høj og 7'8" lang. Alle Mellemrummene ere tættede med flade Flækker. Efter alle Kjendetegn at dømme er der et Lag fast Muld paa Kammerets Bund, som ikke er undersøgt. Højt oppe paa Højens Østside sees Overliggeren at træde frem, og det lader til, at den er temmelig tyk. Bevoksning: 1980: Græs og Løvtræer
1887
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorIndgangen bør tømmes for jord, p.t. er åbningen 40 x 50 cm. Adgang bør købes. ** Seværdighedsforklaring ** Man kan kravle (mave sig) ind i det jorddækkede kammer. Alle tiders ekskursionsmål. Bevoksning: 1980: Græs og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. FM-sten på østsiden. Højen har ret stejle sider. Kammer formodes at være i orden, men kan ikke tilses pga. den smalle gang. Bevokset med to store egetræer og lidt krat. Synlig fra offentlig vej.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links