Oversigt set fra V
.
Kammeret, set fra S
.
Dyssekammer, set fra V
.

Faktaboks

Kommune
Mariagerfjord Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
181149
Sted- og lokalitetsnummer
140704-1
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 4/10 1882. Præsteembedet. Afmærkn.: MS 1915, oberstl. Lund. Runddysse m 5 sidesten og 1 overligger på plads. 9 randsten synlige. Højen 18 x 3 m.

Undersøgelseshistorie

1882
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1882
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse paa flad Mark. Omkring den lave Høi, 62 F. i Tværmaal, 7 F. høi, ligge 5 Randsten paa deres oprindelige Plads, 6 større Sten ligge enten ved Høiens Fod eller indenfor den oprindelige Kreds. Paa Midten af Høien findes et 6-kantet Gravkammer, der er aabent imod S, dets Længde er 7, dets største Bredde er 4 F. 5 af Sidestenene staa paa deres Plads, men helde noget indad i Kammeret, den Sten, der have dannet Afslutningen mod Syd mangler, Overliggeren er 7½ F lang, c 5 F. bred. Kammeret er helt udgravet, men til Dels fyldt med Jord. Pl. 5. F.M. 1882
1882
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1938
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse m. 5 Sidesten og 1 Overligger paa Plads. 9 Randsten synlige. Højen 18 x 3 m. FM 1882.[[1882]]
1971
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske Museum
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links