Klejtrup-stenen Stenen er af granit. Fri højde over jorden ca. 135 cm. Stenen er ca. 85 cm bred. På indskriftsiden, som vender mod syd, er en runeindskrift i 2 linier.
I Danmark har vejnetværket gennem tiderne været knyttet til bebyggelse og trafik, fordi det flade landskab har muliggjort færdsel næsten overalt. Ældst er netværket af sogneveje mellem kirkelandsbyerne, der ligger med en indbyrdes afstand på 4-7 km - omkring en mil eller en times skridtgang. Det kan føres tilbage til vikingetiden, kendes fra landskabslovene og blev administreret af landsbyboerne selv. Vejene, der var formet af de stive arbejdsvognes spor, var ikke anlagt, men skabt af trafikken, indtil de blev lagt i markskellene ved udskiftningen omkring 1800. Læs videre her.
Man ved ikke meget om bronzealderens religiøse ceremonier, men i flere tilfælde er der fundet gådefulde anlæg, der tyder på en form for dødekult. Under nogle få gravhøje har man således observeret mærkelige rammer bygget af mindre sten. Sandsynligvis har de været anvendt ved ritualer i forbindelse med den første begravelse og forud for opførelsen af gravhøjen. Læs videre her.
Runesten er sten med indhuggede runer. Runesten er kendt i hele det nordiske område og hovedsagelig stammende fra vikingetiden. Runesten var oftest sat som minde over afdøde og holdt i et ordknapt sprog. Der findes mere end 3000 i Sverige, i Norge næsten 70, og i Danmark inkl. Skånelandene og Slesvig ca. 220. Læs videre her.
Vikingetiden er en speciel skandinavisk betegnelse for den yngste del af jernalderen. Perioden er navnlig kendt pga. de skandinaver, der drog på plyndrings- og erobringstogter forskellige steder både inden og uden for det europæiske område. I slutningen af vikingetiden skete der en konsolidering af magten, hvilket bl.a. gav sig udslag i opbygningen af store fyrsteanlæg som Jelling og Gl. Lejre, anlæggelsen af flere forsvarsanlæg og dannelsen af en egentlig, samlende kongemagt i det danske område. Blandt de typiske synlige fortidsminder er rundhøje, skibssætninger, forsvarsanlæg, såsom de karakteristiske ringborge, samt runesten med tidens typiske runeindskrifter. Læs videre her.
Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.
I visse tilfælde er det ikke umiddelbart muligt at datere et fortidsminde uden at foretage en nærmere undersøgelse. Da beskyttede fortidsminder er fredede – også for arkæologer – er det ikke altid muligt at datere anlægget, før der foretages en videnskabelig undersøgelse. I de tilfælde, hvor fortidsmindets præcise alder er ukendt, eller der er tvivl om dateringen, anvendes betegnelsen udateret. Læs videre her.
