Faktaboks

Kommune
Vesthimmerlands Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
160830
Sted- og lokalitetsnummer
120201-72
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Stenkiste, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1101 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fælles kort for 1608-29, 30. Høj, 3,5 x 28 m. I vestsiden fra fod til top en 4 m bred, ind- til 2 m dyb, tilgroet kløft. I østsiden en større afgravning, og heri ses der en stor stenblok. I øst og syd er der spor efter, at randsten er fjernet. Lynggroet på åben plet i plan- tage. NMI: Postbud Justesen, Hvalpsund at han for 15-16 år siden, ca. 1935 gravede i SØ side af højen og her påtraf en mandslang stenkiste, hvori rester af menneskeskelet samt en guldring. Riismøller besigtigede stedet og guldringen er efter Juste- sens mening hos Riismøller, Ålborg Museum. Ringen afleveret af Riismøller til Nationalmuseet og har danefænr. 3/36 (se iøvrigt journ. 648/36 og 231/38)).

Undersøgelseshistorie

1882
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1936
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1937
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1938
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1953
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1953
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1971
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske MuseumVelbevaret, lyngklædt høj i lysning i plantage. Stedvise unge egetræer vokser på højen.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Stenkiste

Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links