4394 4 dæksten i top af høj. Set fra VNV.
.
4392 oversigt. Set fra NØ.
.
4389 oversigt. Set fra V.
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
3624141
Sted- og lokalitetsnummer
050702-61
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Anselig høj med jættestue, 3,5 x 28 m. I toppen ses 4 dæksten. 40-50-årig bøg.

Undersøgelseshistorie

1914
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj med Jættestue. Den ligger nu i Skov [Fredskoven/Storskov]. Højen er antagelig 3 - 3.50 M høj (nøjagtig Maaling kan ikke foretages). Diam c 28 M. Velbevaret. Kun i "Toppen er foretaget en Afgravning, hvorved ses Toppen af 4 Dæksten, af hvilke den største er 2.20 m, deres samlede Brede er 5.40 M. Kamrets Retning er N-S. Højen er beplantet med Bøg paa Siderne, medSGrav i Toppen. Fra Vest synes den betydelig højere. Bevoksning: 1981: Græs og Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidAnselig Høj med Jættestue, 3,50 x 28 m. I Toppen ses 4 Dæksten. 40-50 aarig Bøg.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj. Mål: 3,5 x 25 m I toppen ses fire dæksten i et jættestuekammer. Orienteret N-S. Bevokset med høje bøge. Bevoksning: 1981: Græs og Løvtræer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links