Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
45256
Sted- og lokalitetsnummer
070619-15
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 20/2 1890, R.V. Neergaard. Skænket til fredning. Afmærkn.: MS 1891. Runddysse "Kjallesten". 1 x 10 m. Kammer, 5-kantet, af 4 bæresten og en stor dæksten. 18 randsten, ret små.

Undersøgelseshistorie

1856
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Kjallesten", Stendysse med een Overligger, i en Omsætning af Stene i to concentriske Kredse - i en Jordhøi. Bevoksning: 1984: Græs
1879
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse, "Kjallesten", 1 x 10 m. Kammer, 5-kantet, af 4 bæresten og 1 stor dæksten. 18 randsten, ret små.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRunddysse, ca 1 m høj jordhøjning (delvis nyrestaureret) omsat med mindst 22 randsten. Flere større sten stikker frem af højfylden. Polygonalt kammer af oprindelig 6 bæresten, hvoraf 4 endnu in situ, mens 2 ligger udvæltet. Af en af disse er i ældre tid udkløvet en granitbjælke. Kammeråbning mod Ø. 1 stor dæksten hviler på 3 af bærestenene. En dyregrav ses i kammeret, gående ind under den vestlige udvæltede bæresten. Anlægget delvis restaureret v/Fortidsmindeforvaltningen. Film: 008:10:10-009:01:04 KLP, 1981. Mål: 2,6x12,8x11,3 m. ** Seværdighedsforklaring ** En smuk megalit, let tilgængelig ved skovspor tæt ved alfar vej. Bevoksning: 1984: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkMinimum 2 skåltegn på dækstens overside.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links