Herredstegninger
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
45257
Sted- og lokalitetsnummer
070619-16
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 20/2 1890, R.V. Neergaard. Skænket til fredning. Afmærkn.: MS 1891 Langdysse, 23 x 6 m; næsten ingen jordhøjning. Aflangt-fir- kantet kammer af 3 bæresten og 1 tærskelsten i NØ; ingen dæksten. Randsten: N 17, V 3, S 17, Ø 3. Træer i skov.

Undersøgelseshistorie

1856
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Hyldehøi" - en Langdysse (Øst-Vest) med lille, aflang firsidet Grav i Midten. Bevoksning: 1981: Græs og Løvkrat
1879
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 23 x 6 m, næsten ingen jordhøjning. Aflangt-firkantet kammer af 3 bæresten og 1 tærskelsten i nordøst, ingen dæksten. Randsten: nord 17, vest 3, syd 17, øst 3. Træer, i skov.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Beskrivelse: 1 trapezformet langdysse. Anlæggets orientering: Ø-V. Højen: Mål: Bredde i øst: 7 m fra yderkant af randsten. Bredde i vest: 5 1/2 m fra yderkant af randsten. Længde: 25 m fra yderkant af randsten. Randsten: De 4 hjørnesten er store og statelige. Kun mod SV er den intakt. Resten bortvæltet. Generelt er randstenene store og kraftige. De er snart væltet ud, snart ind. Antal: Vest: de 2 kraftige hjørnesten (1 væltet, 1 stående), 2 små. Syd: i alt 15 stk. Ude af leje er 4, in situ er 11. Øst: 2 hjørnesten, + 2 "kortside"-sten. Af hjørnestenene er den ene af stor, rød stenart. Begge "kortside"stenene er væltet, ud for deres original-position. Nord: 15 stk. ialt. Heraf 8 in situ, 7 væltet. Randstenene vokser betydeligt i højde mod øst, hvor de bliver 1 m høje og 1,10x0,75 m i grundplan. Jordhøjen fortsætteer 1 m ud over Ø- og V-siden. 2-3 m ud over nord- og sydsiden. Kammer: 1 kammer ses 8 1/2 m fra østlige randstens yderkant. Det er bygget af 4 kraftige bæresten, 1 tærskelsten mod NØ. NØ for kammeret ses 1 stor sten (af størrelse kuldkastet randsten, for lille til dæksten). 1 vindfælde, der har lavet fordybning i højoverfladen, ses nord herfor. Kammeret vender skævt i forhold til højens længderetning. . Bevoksning: Store taks- og bøgetræer gror om stedet. MåL: 0,4x25x7 m. ** Seværdighedsforklaring ** Ingen vej til anlægget. Malerisk og stateligt anlæg (imponerende randsten) - dog p.gr. af beliggenheden kun 2*. Bevoksning: 1981: Græs og Løvkrat
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFM-sten ved nordlig langside. Pleje bør foretages ved fortidsmindet. Mange ahorn.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links