Rundhøj, mv., Kladderhøj

Original fredningstekst

C-højen tinglyst i 1988 med følgende tekst: *********************************** Tomt af runddysse, "Kladderhøj". 1 x 10 m, ret flad og ujævn. Afgravet mod Ø og i centrum.

Undersøgelseshistorie

1894: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse. Dyssen er meget mærkværdig ved sin særegne Bygningsform. Den har 5 Stykker Bæresteen indtil 7' høje, som danner et skjævt Kammer i Lighed med de mange skjæve Kamre i Sønderherred. Mod Ø.S.O. sees 2 Gangsteen (a.b.) 6 a 6 1/2' høje. De danner den nordlige Side af Gangen og naa ud til Randstenene. Tilsvarende mod Syd fremtrædte ikke. Om Kammeret staa 5 a 6' høje Krandssteen satte i en ægformet Kreds saaledes, at Kammeret er 10' fra den østlige og smale Ende og hermed 15' fra den bredere Ende. Krandsstenene ere omtrent 7' høje, men flere af dem ere væltede eller trængte udad, thi Fylden mellem dem og Kammeret er mellem 6 og 7' høj og afdækket med større og mindre Steen. Desuden synes det, at større Koltringer ere indblandede i Bygningen. Fylden udenfor Krandsstenene støttes af større Fodsteen. Mod Vest ere de større Koltringer ligesaa mod Sydvest og Syd. Mod Nord og Sydøst ere de større og mod Nordøst og Øst er de endog indtil 4' høje. Fylden mellem Krandsstenene og Fodstenene er stejl og dækket med Steen større og mindre. Overliggeren er borte. Formodenligt sin særegne Bygningsform er Dyssen værd at frede. Jeg har talt med Ejeren derom, men han var ikke at blive klog paa. Det bemærkes, at Tegningen, hvad nogle Krandstenes og Fodstenes indbyrdes Forfald og Afstand angaar, ikke er fuldstændig nøjagtig, da Ejeren til Slutning udtalte, at han ikke vilde have Mindesmærket maalt, før han fik Penge for Fredningen. Jeg turde ikke gjøre ham kjed eller vred for ikke at forstyrre en mulig Overenskomst. En kraftig Opgrøde af Krat og Tørn hindrede ogsaa noget i Opmaalingen. Bevoksning: 1982: Løvkrat
1946: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse, har haft Kammer af 5 Bæresten og 2 Gangsten i Øst, samt 2 koncentriske Fodkranse, den indre af 22 Sten, den ydre af 17 Sten, nu er alle Sten fjernede, undtagen 2 Randsten, kratgroet i Ager.
1982: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj. "Kladderhøj". Meget tæt overgroet. Tidl. afgravet mod Ø og ved midten. Jvf. kartotekskort tidl. dysse. Tilsyneladende ingen randsten tilbage in situ, visse af de tidl. randsten udgør dog formodentlig en del af det stenaffald/marksten, der ligger rundt langs foden. Såfremt j.nr. 787/49 drejer sig om sløjfning af dette anlæg. Bør tilladelsen evt. tilbagetrækkes eller betinges af varsel, da det ikke er umuligt, at højen stadig kan have videnskabelig værdi. Såfremt tilladelsen gælder 2216:68, er den fjernet. FF bør checke j.nr. 787/49 om hvorvidt sløjfningstilladelsen vitterligt gælder 2216:73 og ikke den allerede sløjfede 2216:68. Bevoksning: 1982: Løvkrat
1988: Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorTomt af runddysse, "Kladderhøj". 1 x 10 m, ret flad og ujævn. Afgravet mod Ø og i centrum. I ager.
1988: Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2011: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Helt groet til med krat og træer. Synlig fra offentlig vej.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks