oversigt, set fra nord
.
oversigt, set fra SSV
.

Faktaboks

Kommune
Frederikssund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
282682
Sted- og lokalitetsnummer
010201-175
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Jernalder (dateret 1 e.Kr. - 374 e.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj 1,5 x 12 m. Kløft i østre side. Træbevokset i skov.

Undersøgelseshistorie

1834
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1873
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI søndre afdeling ligger 9 (10?) høje [sb.170-179]: 6-9) [sb. 175-178] på Sværtebæksbakken, den nordligste [sb.177] er fuldstændig bevaret, de tre andre ere gennemgravede af Frederik d.7. (om resultatet af gravningen i den sydvestligste høj [sb. 175] se Nordisk Tidskrift for Oldkyndighed III s. 302 o. fs.). Bevoksning: 1982: Nålekrat/-træer
1873
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 1,5 x 12 m. Kløft i østre Side. Træbevokset i Skov.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj på bakkeskråning i granbevoksning. Røverkrater i Ø. beplantet m gran, ældre + affaldstræ på højen. Mål: 1x16,5x14,5 m. 11/12-89. Gran, ca 30 år på selve højen. Påtale: Generel påtale. Bevoksning: 1982: Nålekrat/-træer
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2016
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Jernalder

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links