Høj, 3,5 x 26 m. I østre, nordre og vestre side en tilgroet grøftlignende fordybning, der som en ring i højden 0,5 - 1 m går ind i højsiden, formentlig er her engang fjernet randsten. I top et ca. 3 m stort hul, ca. 1,2 m dybt og hvorfra udgår mod NV ned ad højsiden en ca. 0,5 m bred og 0,5 m dyb ren- de, der stopper lidt ovenfor "Randstensgrøften". Flade, tilgroede afgravnin- ger af nord-, øst- og sydsiden. Siderne i det hele taget lidt ujævne, men højen smukt virkende og statelig. Lynggroet i nordre udkant af hedestrækning.
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Stensætning er en fællesbetegnelse for forskellige menneskeskabte konstruktioner af sten. De stammer fra store dele af oldtiden begyndende med bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.). En stensætning kan eksempelvis være en del af et gravanlæg, en randstenskæde omkring en gravhøj eller en række af sten stående på en linje. Læs videre her.
Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.
