Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
241611
Sted- og lokalitetsnummer
140507-17
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Rest af runddysse; synes at være den sydlige ende, 10 m lang, største bred- de (mod N) 8 m. I siderne mod Ø og V ses ialt 10 randsten med omtrent lige store mellemrum, spidsende noget til mod S. Henimod N-enden af den bevarede del af dyssen står en større kampesten omtrent ved midten. Selve jordhøjen kun 0,3 - 0,5 m høj. Bevokset med græs og småbuske i ager.

Undersøgelseshistorie

1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa lav Skraaning under høje Bakker findes Resterne af en rund Kreds af store Sten, som omgiver en lav Høi, i hvor Midte ses Rester af et Gravkammer. Af Kreds og Grav ere kun enkelte Sten levnede, og Høien er stærkt ødelagt. [[FM]] Bevoksning: 1980: Løvkrat.
1877
Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1878
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af Runddysse, synes at være den sydlige Ende, 10 m lang, største Bredde (mod N.) 8 m. I Siden mod Ø og V ses ialt 10 Randsten med omtrent lige store Mellemrum, spidsende noget til mod Syd. Henimod Nordenden af den bevarede Del af Dyssen staar en større Kampesten omtrent ved Midten. Selve Jordhøjen kun 0,3-0,5 m høj. Bevokset med Græs og Smaabuske i Ager.
1946
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHelt dækket af krat. ***************************************Genbesigtigelse 1986: Besigtiget sept. 1986 af MB og JGB i forbindelse med anmeldelse om hærværk. Højens centrale dele opgravet af børn i forbindelse med hulebyggeri. Se sag i 5. kt. D.d. konstateret, at hullet ikke er tildækket. JGB. 5.5.1987. *************************************** Genbesigtigelse 30.10.1987: Stadig ikke tildækket eller på nogen måde retableret. Ejeren står i begreb med at flytte (ejeroplysning på skema). JGB Bevoksning: 1980: Løvkrat.
1986
Museal besigtigelse - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningFRST F. 53-5485. Sb. 14.05.07-17. Vedr. rettelse på sognebeskrivelseskortet og fredningskortet af afmærkningen af runddyssen sb. nr. 17 Knebel s. Mols h., Randers (nu Århus) a. = 2416.11. Fra Lyngevej mellem Knebel og Vistoft udgår vest for Lynge Gård en markvej mod sydsydvest. Ovennævnte dysse, der på fredningskortet er vist øst for markvejen og på sognebeskrivelseskortet midt i markvejen, på begge kort lidt for langt mod nord, ligger i virkeligheden vest for markvejen, nogle få meter fra den, og med dyssens centrum 25 m fra midten af Lyngevej. Der vedlægges kopi af et kort i 1:10.000, hvorpå jeg i marken har indtegnet dyssens beliggenhed. Med venlig hilsen Georg Kunwald
1986
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1986
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFRST F. 53-5485. Sb. 14.05.07-17. Runddysse (ændring af afsætning). Lynge Gårde. Sb. 14.05.07-17. Brev af 27/05/1986 fra FRST. Modtaget d. 28/5 1986 på N01.
1988
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDer var foretaget ulovlig gravning i højen. Højen blev ryddet for krat. Plyndringshullerne blev fyldt op med grus. Ovenpå gruset blev lagt et 10 cm lag med den opgravede højfyld. Højen blev udjævnet med den resterende opgravede højfyld og tilsået med græs. Se beretning.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumBevokset med græs og småbuske som er slået ned. Synlig fra offentlig vej. Beliggende i græs/ager.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links