Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
221718
Sted- og lokalitetsnummer
140210-181
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Runddysse, noget ødelagt. 2 bæresten på plads, 2 andre ved siden af. Sten- kransen tildels forrykket.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDen [runddyssen] var forhen smuk og anseelig, men nu er den saaledes udplyndret, at kun nogle Rester af den er tilbage. Dens Fyld sees sparsomt uden for Krandsstenene, og indenfor ved Bærestenene er den kun 2'8" høj. Bærestenenes øverste Rand staa 3'10" over den omgivende Overflade og Krandsstenene ere næsten alle mellem 3-4' høje. Bevoksning: 1980: Græs
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSom beskrevet. Dysserest. Affald (sten m.v.) ved vejen 10 m. S for høj. ********************************************* Genbesigtigelse 20.5.1987: I skovbryn umiddelbart Ø for dyssen en stor kvasdynge. Ingen påtaleværdige forhold. JGB Bevoksning: 1980: Græs
1987
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. 7 randsten kan tælles. Bevokset med løvtræer. Sparsomt græsdække.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links