Herredstegninger
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Helsingør Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
26301
Sted- og lokalitetsnummer
010412-13
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 18/10 1882 (Propr. H. Piper) På nyrupsgaard Mark et fritliggende dyssekammer, orienteret i ØSØ-VNV, med 4 sidesten og 1 stor dæksten, ca. 1,05 x 0,55 m.

Undersøgelseshistorie

1882
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa Nyrupgaard's Mark, Matrno. 1A staaer: en Steenkiste, som har været omgiven med en Høi, væsenlig bestaaende af Stene. Da man sløifede Høien, kom Kong Frederik VII kjørende forbi, paa Kongens Anmodning blev Steenkisten bevaret. Der skal være fundet "Been" i den, men iøvrigt skal der ikke være foretaget nogen nærmere Undersøgelse af Gravstedet. Kisten, som nu er fuldstændig fritstaaende, er bygget i Retningen Øst til Syd - Vest til Nord. Længdesiderne bestaaer hver af een stor Steen, mellem hver af Sidestenenes Ender staaer en Steen. Den sydlige Sidesteen er 5 1/2 Fod, den nordlige 5 1/4 Fod lang. Den østlige Endesteen er 1 1/2 Fod, den vestlige lige saa lang. Dækstenen er 5 Fod lang og over Midten 3 1/2 Fod Bred. Indvendig er Kisten 3 5/6 Fod lang, 1 3/4 Fod bred ved den østlige og lidt over 1 1/2 Fod bred ved den vestlige Ende. Høiden udgjør omkring 2 Fod. Dette Gravsted vil efter Eieren, Proprietair Piper's Tilbud blive Fredlyst. (Aquarel=Prospect og Grundplan af A.P.Madsen). Bevoksning: 1989: Græs
1884
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa Nyrupgaards Mark et fritliggende Dyssekammer, orienteret i ØSØ-VNV, med 4 Sidesten og 1 stor Dæksten, ca. 1,05 x 0,55 m.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1989
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorFritliggende dyssekammer på ganske lille, svag højning. Dyssekammeret er orienteret ø-v og er bygget af 2 lange sidesten, hvor imellem en mindre endesten i hver ende og en dæksten. Dyssekammeret måler i indvendigt mål ca. 1,9 m (ø-v) x 1,45 (n-s) og er ca. 1,4 m højt. Den sydlige sidesten er ca. 1,9 m lang og den nordlige ca. 1,8 m. Dækstenen måler ca. 1,6 m x 1,2 m og er ca. 0,8 m tyk. Dyssekammeret er lukket, men det indre er jordfrit. Udenfor den østlige ende er der smidt flere større sten, som ikke hører til selve dyssen. Ca. 1,5 m øst for dyssen står en træpæl med gulmærket top og et G.I.-mærke. Dyssen står på en ganske lille højning, ca. 4 m i diamm. Denne højning er græsbevokset. Dyssen er beliggende i et lille udyrket område. Dette er græsbevokset og hegnet ind mod den omgivende ager mod vest, nord og øst. Det indhegnede området ligget udtil hoved - landevejen ca. 20 syd for dyssen. Dyssen ses dog dårligt fra vejen p.gr.a. vejgrøft og skråning. Indenfor 100 m nord for dyssen står kæmpe højspændings - master. Bevoksning: 1989: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links