8831 FM-sten midt i højside i NØ. Set fra NØ.
.
8821 kammer dækstene 4. og 5. talt fra S set fra N.
.
8814 gangens dækstene - de tre vestligste stene. Set fra S.
.

Faktaboks

Kommune
Vordingborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
412514
Sted- og lokalitetsnummer
050403-3
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 12/12 1905. Kammerherre, hofjægermester C.A.G. O'Neill Oxholm til Rosenfeld og Aunø. Afmærkn.: MS 1906, Løjtnant L. Lassen. Høj med jættestue 2,5 x 25 m. 3 dæksten, deraf de to nedskredne, synlige. 3 dæksten ses i Ø.

Undersøgelseshistorie

1905
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidGangbygning i Midten af en rund Høi som er 24 Meter i Tværmaal. Kamret er omtrent 6 1/2 Meter langt fra N til S. Over Kamret er nu tre Dækstene, en er borttaget. Fra det derved fremkomne aabne Rum synes Gravens nordre Ende at være bleven undersøgt. Nogle Stene synes at betegne en Gang fra Øst... 1 til 4 [sb.1-4] tilhører Kammerherre Oxholm til Rosenfeldt. Bevoksning: 1989: Græs og Løvtræer
1905
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj med Jættestue i Skov [Fredskov]. 2.5 x 24 m. 3 Dæksten, deraf de to nedskredne, synlige. gang i Øst, hvoraf 3 Dæksten ses. (Bør udgraves og restaureres, saa seværdig).
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1989
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRund høj, hvori et jættestuekammer ca. N-S med gang mod Ø. Mindst 5 dæksten i kammeret, 3-4 over gangen. En enkelt randsten (?) ud for gangen. Gammel nedgravning fra toppen over kammer og gang. Højen er flere steder revet op af væltede træer. Kunstig rævegrav (cementrør) går fra hullet over kammeret mod V. Desuden er den midterste del af kammeret og gangens indre del dækket af hønsenet. Koncept til påtalebeskrivelse er anvendt sept. 81. Bevoksning: 1989: Græs og Løvtræer
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkKammeret har 5 synlige dækstene. Gangen har 4-5 synlige dækstene, hvoraf den 5. og østligste muligt ikke er en dæksten. På højens top vest for kammeret er der i gammel tid opbunket jord dvs. formodentlig dét højmateriale, der oprindeligt lå ovenpå kammeret. FM - fredet minde -sten midt i højside i NØ.
2017
Museal restaurering - KulturstyrelsenHøjen blev ryddet for opvækst. En kunstig anlagt rævegrav i højen blev opgravet. Profilerne fra opgravningen blev dokumenteret i tegning og fotos. Kammerets form blev afrenset, dokumenteret og tegnet. Signalgrus blev lagt i opgravningshullerne og tildækket igen med den opgravede fyld. To udvæltede sten fra gangen blev løst genoplagt. Et tyndt muldlag blev udlagt på hele højens overflade og tilsået med græsfrø. Fund opbevares på Nationalmuseet (x1 keramik)

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links