8949 kløvede sten i gang?/gl nedgravning alle er kløvede stykker undtagen stenen nederst til venstre. Set fra ØNØ.
.
8951 en randsten formentlig in situ i Ø. Set fra Ø.
.
8950 to randstene formentlig in situ i SØ. Set fra SØ.
.

Faktaboks

Kommune
Vordingborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
412515
Sted- og lokalitetsnummer
050403-4
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Isprængte rester af kammer i lav højning i ungskov. 6 sidesten, 2 gangsten i NØ. 1 randsten i Ø.

Undersøgelseshistorie

1905
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn lav, mindre og rund Høi tæt bevoxet. 1 til 4 [sb.1-4] tilhører Kammerherre Oxholm til Rosenfeldt. Bevoksning: 1981: Græs og Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSprængte Rester af Kammer i lav Højning i Ungskov. 6 Sidesten, 2 Gangsten i NØ. 1 Randsten i Ø.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLav høj med rester af megalitkammer. Kammer af 7-8 bæresten, ca. NNV-SSØ, gang af 2 sten mod ØNØ. Kammeret indvendigt ca. 2 x 3 m. Enkelte randsten. Bevoksning: 1981: Græs og Løvtræer
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkMegalit. Rundhøj ca. 8-9 m diameter og ca. 50 cm høj. Kammer af min. 7 bæresten. Gang af to sten i ØNØ. Synlige randsten: 2 i SØ, 1 i Ø. I gangen ses kløvede sten. På højside i SØ se en kløvet ikke jordfast sten. På højside i NV ses flere stene. En 80 cm stor kløvet sten ses 2 m VNV for højfod.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links